juli 6, 2022 08:47

Danske Rederier: CCS-aftale er godt skridt mod grønt eventyr

Foto: Danske Rederier
Foto: Danske Rederier

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Screenshot 2022-07-03 at 20.00
Uhyggelig video: Kvinde dræbt efter angreb af makrelhaj
Georg Stage på ungdomsøen
Dropper København - Georg Stage afslutter togt ved Tall Ships Races
 Øyvind Gravås, Woldcam AS
74 medarbejdere sendt hjem - Strejke lukker tre norske oliefelter
Skagen havn
Skagen Havns nye bestyrelse er trukket i arbejdstøjet
Screenshot 2022-07-04 at 11.31
Skønne billeder: 31 nye maskinmestre dimitterer fra Martec

Onsdagens aftale om rammerne for et udbud af tilladelser til at lagre CO2 i undergrunden fjerner en del af risikoen fra virksomhederne og kan medvirke til at sætte skub i egentlig lagring af CO2 i den danske undergrund.

CCS er stadig en forholdsvis ny, men meget lovende teknologi, og onsdag kom Danmark et lille skridt nærmere et egentlig CCS-eventyr. Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om, at staten skal være medejere af tilladelser til CO2-lagring i undergrunden på 20 procent via Nordsøfonden.

INEOS er et af de medlemmer hos Danske Rederier, som arbejder for at få lov at lagre CO2 i tidligere olie- og gasfelter i Nordsøen. For dem understreger aftalen det store behov for CCS fremadrettet.

Læs også: CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen

”CCS bliver helt afgørende for, at vi kan indfri klimamålene, men er samtidig også en fantastisk mulighed for Danmark for at skabe et nyt grønt eventyr ved at udnytte det store potentiale i den danske undergrund og de mange kompetencer, vi har på Nordsøen,” siger landechef i INEOS Danmark, Mads Weng Gade.

”Det har været vigtigt, at der kom en afklaring af rammevilkårene. Det er naturligvis meget positivt, at den danske stat ønsker at gå med i udviklingen af CCS i Danmark ved at gå med i CO2-lagringstilladelserne. Nu haster det bare med at få startet udbuddet af lagringstilladelser, så vi kan komme i gang og nå målet om lagring af CO2 i Danmark fra 2025,” siger Mads Weng Gade.

Medejerskabet er aftalt for at fjerne en del af risikoen fra de private aktører og dermed hjælpe CO2-lagringen i gang. Bliver CCS en god forretning får staten del i overskuffet i henhold til deres medejerskab. Alt i alt en god aftale, mener Danske Rederier.

Læs også: Se videoen – Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

”Det er gode nyheder, at der på ryggen af den danske CCS-strategi nu er kommet klarhed om rammerne for tilladelserne til lagring af CO2 i Nordsøen. Det er et vigtigt skridt i videreudviklingen af CCS som dansk klimaløsning og ikke mindst som kilde til dansk vækst og beskæftigelse. Nu skal der så arbejdes videre, så vi kan få licenserne tildelt hurtigst muligt,” siger viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

I første omgang åbnes der for lagringen i Nordsøen, blandt andet i tidligere olie- og gasboringer.

Fakta:

  • Staten skal have et medejerskab til kommende lagringslicenser i Nordsøen på 20 procent.
  • Det varetages af Nordsøfonden, som har lignende erfaring fra olie- og gas-licenser
  • CCS-overskud beskattes som andre erhverv
  • CO2-lagring i dansk undergrund kan ske fra 2025

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Hong Kong Government Flying Service 1
Voldsom video: Skib knækket under tyfon - 27 søfolk forsvundet
Ærøxpressen
To gange på to uger - Dansk færge kolliderer med kajanlæg
Screenshot 2022-07-03 at 20.00
Uhyggelig video: Kvinde dræbt efter angreb af makrelhaj
Screenshot 2022-07-04 at 11.31
Skønne billeder: 31 nye maskinmestre dimitterer fra Martec
CSSC Cape Town i Fredericia Havn
Flotte fotos: Her losses 25.000 tons soya i Fredericia

Relaterede artikler