august 14, 2022 00:01

Se billederne fra Galathea 2: 70-års jubilæum for historisk ekspedition

Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Billede- Energistyrelsen
Tre selskaber er prækvalificeret til at byde på CCUS-puljen
BWS - HAG cruise (2)
Blue Water inviterer til kæmpe jubilæumsfest
Containers lost in Pacific
Fragtskib synker efter kollision med Maersk-chartret containerskib
Illustration Danske Rederier 2
Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?
Kystdirektoratets nye opmålingsfartøj
Her er Kystdirektoratets nye opmålingsfartøj

Onsdag var det præcis 70 år siden, at den naturvidenskabelige ekspedition Galathea 2 vendte hjem til København og Danmark med banebrydende ny viden om naturens verden.

Der har været tre Galathea-ekspeditioner, og den mest berømte af dem er er Galathea 2. Den 29. juni 1952 vendte ekspeditionen hjem med banebrydende fund i lasten. En stor del af dem findes i dag i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum.

Ekspeditions leder, zoologen dr. Anton Frederik Bruun, var drevet af at undersøge de dybeste dele af verdenshavene, for at finde ud af, om der faktisk fandtes monsteragtige skabninger som søslanger. Han brugte fangsten af en kæmpe åle-larve fra Dana-ekspeditionen 1928-30 til at overbevise sponsorerne om at støtte ekspeditionen, for hvis larven var på 184 cm, hvor stor var den voksne så ikke?

Ruten rundede Afrikas sydligste spids og satte så kurs mod Indien. Det var dog først, da Galathea nåede til Filippinergraven øst for Filippinerne, at besætningen på cirka 100 mand gjorde ekspeditionens største fund: på 10.105 meters dybde lykkedes det at trække et net op, som indeholdt blege søanemoner, tanglopper, muslinger og søpølser.

Det område af Filippinergraven, hvor opdagelserne blev gjort den 22. juli 1951, hedder i dag Galatheadybet.

Et andet banebrydende fund fra ekspeditionen kom flere år efter, at skibets trawl kom op til overflade med ny fiskeart – en tudsefisk med et gab fyldt med skarpe tænder og lysorgan, som fik navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel.

Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnet for en af de vigtigste opdagelser i 100 år. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Containers lost in Pacific
Fragtskib synker efter kollision med Maersk-chartret containerskib
Ocean Atlantic
Tilbageholdt - Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland
Arkivfoto Maersk 2
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Norwegian Viva i tørdokken på skibsværftet Fincantieri
Se billederne: Norwegian Cruise Line fejrer endnu en Prima Class-søsætning
Express 2
Vild færgeoverfart - Lille dreng født ombord på Molslinjen

Relaterede artikler