august 13, 2022 22:40

Efter RAL-exit: Port of Aalborg overtager drift af containerterminal

Foto: Port of Aalborg
Foto: Port of Aalborg

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Billede- Energistyrelsen
Tre selskaber er prækvalificeret til at byde på CCUS-puljen
Containers lost in Pacific
Fragtskib synker efter kollision med Maersk-chartret containerskib
BWS - HAG cruise (2)
Blue Water inviterer til kæmpe jubilæumsfest
Kystdirektoratets nye opmålingsfartøj
Her er Kystdirektoratets nye opmålingsfartøj
Illustration Danske Rederier 2
Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

Ved indgangen til 2023 overtager Port of Aalborg drift og udvikling af containerterminalen i Aalborg. Fokus vil fremover være på at skabe konkurrencekraft for de nordjyske virksomheder med skræddersyede løsninger og intelligent, teknologisk godshåndtering.

31. december 2022 ophører Royal Arctic Lines aktiviteter på containerterminalen i Aalborg, og Port of Aalborg har valgt i første omgang selv at drive terminalen videre, men i et nyt setup. Containerterminalen skal fremover være en vækstdriver for erhvervslivet i hele Nordjylland.

“Vi har undersøgt flere muligheder og har vurderet, at det for nuværende er den bedste løsning selv at drive terminalen videre. Vores mål er at ændre og forbedre det eksisterende setup, for der er brug for mere fleksibilitet, ændret omkostningsstruktur og øget digitalisering, hvis vi skal være konkurrencedygtige i et meget krævende marked. Vi ser frem til at udvikle containerterminalen sammen med rederierne, så den fremover kan betjene og styrke samarbejdet med alle de nordjyske virksomheder, der sender gods ind og ud af Aalborg til hele verden – eksisterende kunder såvel som nye,” siger Director of Operations hos Port of Aalborg A/S, Søren Bæk Christensen.

Han suppleres af Jens Juel Rasmussen, Area Director Scandinavia hos Unifeeder A/S, der opererer den ugentlige feederrute mellem Aalborg, Bremerhaven og Hamburg, som er en af Europas største containerhavne.

“Port of Aalborg har i fem årtier haft containerforretning i Østhavnen, og derfor har de den nødvendige ekspertise og erfaring med håndtering af containere til at kunne drive terminalen videre. Fra Hamburg er der ruter til stort set hele verden, og det giver de nordjyske virksomheder nem og hurtig adgang til det globale transportnetværk. Det nye setup vil uden tvivl skabe grobund for at udvikle en mere konkurrencedygtig containerterminal i Aalborg.”

Port of Aalborg vurderer, at der er et stort kundegrundlag for containerforretningen i Aalborg, og den fremadrettede strategi er at tage udgangspunkt i de nordjyske virksomheder i stedet for snævert fokus på godset.

“Fremover vil konkurrence, vækst, fleksibilitet og individuelle, kundetilpassede løsninger være de nøglebegreber, der skal kendetegne den nye containerterminal og måden, hvorpå vores kunder betjenes. Vi er overbeviste om, at vi med ændret fokus og udvikling af containerterminalens drift både kvantitativt og kvalitativt kan være med til at skabe udviklingsmuligheder for virksomhederne i Aalborg og i resten af Nordjylland, så terminalen bliver en fremtidig driver for regionen,” lyder det fra Chief Commercial Officer hos Port of Aalborg A/S, Kjartan Ross.

Når Port of Aalborg, som opererer den samlede havnevirksomhed, overtager driften, vil der automatisk blive fokus på mere end bare containerforretningen. I Østhavnen er der nemlig også direkte adgang til intermodale logistikløsninger, hvor jernbane, lastbiler, RO-RO med videre kan kombineres med feederruten.

“Kunderne skal møde en fleksibel terminal, og vi vil gøre vores yderste for at skabe individuelle løsninger til hver enkelt virksomhed, så netop deres logistik-setup bliver skræddersyet til deres behov. Men det handler ikke kun om drift – det handler også om at styrke virksomhederne i deres vækst og muligheder for at følge med udviklingen ved hele tiden at optimere containerterminalen til virksomhedernes behov,” siger Søren Bæk Christensen.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Containers lost in Pacific
Fragtskib synker efter kollision med Maersk-chartret containerskib
Ocean Atlantic
Tilbageholdt - Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland
Arkivfoto Maersk 2
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Norwegian Viva i tørdokken på skibsværftet Fincantieri
Se billederne: Norwegian Cruise Line fejrer endnu en Prima Class-søsætning
Express 2
Vild færgeoverfart - Lille dreng født ombord på Molslinjen

Relaterede artikler