Rift om at fjerne havskrald

Så meget blev fjernet fra havet. Foto: Kommune
Så meget blev fjernet fra havet.

Der var plads til 16, men ikke mindre end 55 meldte sig, da der skulle fjernes skrald i fjordsystemet omkring Nuuk

Publisert Sist oppdatert

Deres mission var at samle så meget skrald som overhovedet muligt og gøre et indhug i mængden af plastikposer, sølvpapir og andet skrald i fjordsystemet.   

– Der er mange grunde til, at vi har taget initiativet til indsamlingen. De fleste af vores ansatte bruger det meste af deres arbejdsdag på vandet. De ser skraldet, der ofte flyder rundt, og de vil gerne gøre noget ved det, siger Katja Pedersen, der er driftskoordinator ved Nuuk Water Taxi.

– Der er også flere turister, der nævner den store mængde skrald omkring byen, specielt lige når sneen er smeltet. Derudover er det helt overordnet også bare god stil at værne om naturen. 

Det er anden gang Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuk Water Taxi arrangerer skraldeindsamling. Første gang var for to år siden. Næste gang håber arrangørerne at kunne stille med flere både, så alle interesserede kan komme med.

Powered by Labrador CMS