Alfa Laval-selskab har opkøbt dansk softwareiværksætter

Nordic Bunkermetric. Foto: Alfa Laval
Nordic Bunkermetric.

Alfa Laval har indgået aftale om opkøb af den danske software virksomhed, BunkerMetric, som udvikler og hjælper rederier med avancerede planlægningssystemer til intelligent indkøb af brændstof. Virksomheden vil blive integreret i techselskabet StormGeo, som Alfa Laval overtog i maj 2021.

Publisert

Med hovedkontor i Danmark hjælper BunkerMetric skibsoperatører og bunkerindkøbsafdelinger med at finde den bedste bunkerindkøbsplan og forbedre rejsemarginerne. Ved hjælp af sofistikerede algoritmer afdækker virksomhedens indkøbsoptimeringsværktøj både bunkerstrategier og markedsindsiger, der forbedrer rederiernes bundlinje.

“Vi er glade for at blive en del af StormGeo og Alfa Laval-familien. Eksisterende og fremtidige kunder vil opnå mere værdifulde synergier ved at kombinere BunkerMetrics avancerede optimeringsalgoritmer og dataplatforme med StormGeos banebrydende datavidenskab,” siger administrerende direktør for BunkerMetric, Christian Plum, som var med til at grundlægge den innovative start-up i 2018.

StormGeo er en globalt ledende virksomhed inden for vejrintelligenssoftware og beslutningsunderstøttende tjenester, som Alfa Laval opkøbte i midten af 2021, som led i virksomhedens strategi om at understøtte marineindustriens bestræbelser på at effektivisere driften samt styrke Alfa Lavals viden inden for digitale tjenester.

Med opkøbet af UnkerMetric vil Alfa Laval via StormGeo styrke sine tilbud inden for ruterådgivning og rejseoptimeringstjenester til shippingindustrien.

“Købet af BunkerMetric vil styrke StormGeos pakke af softwareprodukter og -tjenester yderligere, BunkerMetrics avancerede indkøbsoptimeringsværktøj er en velkommen tilføjelse til vores ruterådgivningstjenester, som giver forsendelseskunder rettidige data til at vælge de bedste bunkeringsmuligheder. Det vil bidrage til en optimering af planlægning, brændstof og rejseydelse,” siger CEO for StormGeo, Søren Andersen.

Powered by Labrador CMS