september 27, 2022 22:51

Nyt klimaværktøj fremtidssikrer Scandlines’ emissionsfrie færge

Illustration: Scandlines
Illustration: Scandlines

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto- Absalon : Forsvaret 1
Reaktioner på gaslækager: Nu sender Forsvaret fregat til området
Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm
Se dem her: Forsvaret frigiver videoer af gaslækagerne
thumbnail_image_699.JPEG
Hæver beredskabet for el- og gas - Nu er der tre lækager
Tyra II ombord på GPO Emerald
Smukke billeder: Ny procesplatform på vej mod Tyra-feltet
Express 5
Flotte fotos: Austal søsætter stor hurtigfærge til Danmark

Den grønne danske tech-startup ReFlow udstyrer Scandlines’ nye zero direct emission færge med en digital klimamodel, der beregner den samlede miljøpåvirkning i hele færgens levetid. Det er første gang, livscyklusberegninger bliver benyttet i det omfang på en færge.

I november 2021 kunne Scandlines løfte sløret for, at rederiet havde bestilt verdens største elektriske hybridfærge – en zero direct emission færge. Scandlines har nu valgt at tage den danske klima tech-startup ReFlow med ombord som leverandør af en digital klimamodel, der skal bidrage til at fremtidssikre færgen.

Dermed slutter ReFlow sig til rækken af virksomheder, der er udvalgt til at levere systemer og ekspertise til Scandlines’ nye færge med arbejdstitlen PR24 (Puttgarden-Rødby 2024). Det drejer sig blandt andet om norske Kongsberg Maritime og Norwegian Electric Systems (NES). Færgen er designet af LMG Marin AS i Norge og bliver bygget på det tyrkiske værft Cemre.

ReFlow beskriver sig selv som førende i den maritime industri, når det kommer til de komplekse livscyklusvurderinger – en beregningsmetode der bruges til at bestemme den miljømæssige påvirkning, et produkt eller et system bidrager med i dets levetid (også kaldet LCA), og ReFlow er allerede et velkendt navn i den maritime sektor, hvor både blandt andre Viking Life-Saving og Maersk er blandt kunderne.

I andre industrier som luftfart og bilindustrien benytter man sig allerede af livcyklusvurderinger, og inden for byggerier er det endda et lovkrav. Derudover understøttes disse beregninger af ISO-standarderne ISO 14040 og 14044 samt forskellige EU-retningslinjer. Men i den maritime sektor er det et helt nyt tiltag at implementere LCA så tidligt i processen.

”Det vil være første gang, at der bliver lavet livscyklusberegninger på en færge i denne stil – det vil være verdenshistorie. Livscyklusvurderinger eller LCA kan give en detaljeret opgørelse over produkters miljøpåvirkning – endda produkter og løsninger, der endnu ikke er indkøbt eller produceret og vil derved medvirke til at sikre fremtidens færger,” lyder det fra CEO og grundlægger af ReFlow, Rasmus Elsborg-Jensen.

“Vi kommer til i fremtiden at evaluere nye løsninger, før de bliver indkøbt, for at sikre, at deres klimaprofiler lever op til en vis standard eller måske er bedre – på den måde er vi over tid med til at gøre vores færger grønnere i takt med, at der bliver opfundet nye grønne løsninger,” siger VP Fleet hos Scandlines, Fini A. Hansen.

EU forventes at lancere nye initiativer med henblik på at sikre transparens og troværdighed omkring grønne produkter inden for de kommende år – initiativer som PEF (Product Environemntal Footprint). Fælles for de nye initiativer er, at de alle er baseret på den ISO-standardiserede metode, som LCA bygger på. Det er samme metode, der ligger til grund for den nye digitale model, som ReFlow forventes at levere inden for de næste par måneder til Scandlines’ kommende færge.

”Livscyklusvurderinger er i Danmark og EU den anbefalede metode til at understøtte de klimaudsagn, som en virksomhed måtte have omkring et produkt og er derfor også tænkt ind i ny EU-klimapolitik. Det er meget positivt at se et rederi som Scandlines, der viser ansvar på denne måde, før det potentielt bliver et lovkrav,” siger Rasmus Elsborg-Jensen.

Scandlines’ zero direct emission fragtfærge bliver 147,4 meter lang, 25,4 meter bred med en design-dybgang på 5,3 meter. Dobbeltender-færgen har en kapacitet på 66 fragtenheder, 140 passagerer og en servicefart på 10 knob. Som hybridfærge er overfartstiden 45 minutter. Når færgen alene sejler på batterier, er overfartstiden 70 minutter. Den udstyres med en af verdens største batteripakker, 10 MWh, og kan lades lades op på blot 17 minutter i Rødby Havn.

Færgen forventes færdig i 2024.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto De tyrkiske havnemyndigheder
Se videoen: Her er øjeblikket hvor Sea Eagle kæntrer under losning
Krydstogtskibet Viking Sea
Se videoen: Krydstogtskib sprænger fortøjninger i kraftigt uvejr
Express 5
Flotte fotos: Austal søsætter stor hurtigfærge til Danmark
Stena Nautica
Spændende video: Sådan findes synderen ved et olieudslip
Foto- Absalon : Forsvaret 1
Reaktioner på gaslækager: Nu sender Forsvaret fregat til området

Relaterede artikler