juni 2, 2023 10:28

Maersk etablerer første lav-emissions lager i Danmark

Pressebillede: Visualisering af Mærsk grønne lager i Taulov Dry Port
Pressebillede: Visualisering af Mærsk grønne lager i Taulov Dry Port

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

koege-havn-2016-832x416
Stor affaldsbrand på Køge Havn - Politiet advarer sejlende
Screenshot 2023-05-31 at 18.45
MaritimeDirect - Nyt magasin er på gaden
Foto Molslinjen
Efter Express 5's sammenstød med pram - Nu ligger årsagen klar
default
Byråd godkender stor havneudvidelse i Fredericia
Foto Aabenraa Havn
Efter forundersøgelse: Virksomhed dropper PtX-projekt i Aabenraa

A.P. Møller – Maersk har annonceret etableringen af koncernens første lav-emissions lager, som realiseres i partnerskab med Taulov Dry Port og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension.

Den danske rederi- og logistikkoncern A.P. Møller – Maersk vil etablere deres første lav-emissions lager i Danmark. Det oplyser de i en pressemeddelelse sammen med Taulov Dry Port og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension.

”Vi er stolte over at kunne offentliggøre vores første lav-emissions lager i Danmark. Mange af vores kunder har behov for langsigtede partnere, som kan levere logistikløsninger, der kan nedbringe kundernes klimaaftryk. Vores kommende Taulov facilitet får en strategisk placering i et centralt europæisk knudepunkt med havn, motorvej og jernbane, og lageret bliver et nøgle asset i forhold til at skabe en optimeret og fleksibel supply chain for vores kunder,” siger Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Maersk, Birna Odefors.

Det klimaneutrale lager opføres efter den europæiske BREEAM Excellent standard, hvor lageret bliver et lav-emissions lager i driftsfasen i overensstemmelse med Maersks ambitiøse klimamål for dekarbonisering af driften i 2040.

Koncernens emissionsmål indebærer, at udledningen fra deres globale værdikæde inden for kølelogistik skal nedbringes med 90 procent inden 2030.

”Tendensen i markedet og hos vores kunder er, at de i stigende grad efterspørger logistikløsninger, der kan sikre lagerkapacitet, omkostningssikkerhed, synlig placering, fleksibilitet og hurtig adgang til markedet samt nedbringelse af klimaaftrykket. Dette betyder også, at mange af vores kunder efterspørger et partnerskab, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger, og ikke kun løsninger, der løser det kortsigtede behov for sikre forsyningskæder, som følge af eksempelvis covid-19,” siger Birna Odefors.

Det nyopførte lager på 40.000 kvadratmeter – med en option på yderligere 40.000 kvadratmeter – får en placering med eksponering direkte til motorvejsnettet og vil dermed blive et vigtigt knudepunkt i Maersks’ stærke tilstedeværelse i det nord-europæiske marked med stigende efterspørgsel.

Lageret finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension, og byggeriet opføres efter Maersks specifikationer og design. Der er indgået en 12-årig lejeaftale med mulighed for udvidelse og forlængelse.

Lageret på de første 40.000 kvadratmeter tages efter planen i brug i 2024.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Express 5
Kaotisk pinse for nybygget hurtigfærge - Ramte pram i Ystad
Color_Line_Terminal_Hirtshals_CLL_27107_1920
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals - Nu er den sendt på værft
Foto- Vejdirektoratet:Ulrik Blindum 2
Se de flotte billeder fra Storstrømmen - Femte brodrager er hejst op
NORD ENERGY
Udvider flåden - DS Norden tager imod ny bulk carrier
FSO Safer
Danmark sender millioner til at tømme olietanker ved Yemens kyst

Relaterede artikler