september 21, 2023 11:08

Energinet igangsætter forundersøgelser for havvindmølleparker

Billedet viser etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak, hvor Energinet også stod for forundersøgelse. Foto: Energinet
Billedet viser etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak, hvor Energinet også stod for forundersøgelse. Foto: Energinet

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
Slipway - FWD
Se billederne: Scandlines’ nye færge nærmer sig stabelafløbning
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Illustration Danske Rederier 2
Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?
Jakob K
Danske Rederier: Vigtigt med bred politisk aftale om CCS i Danmark

Opfyldelse af politisk ønske om mere havvind i 2030 rykker tættere på, når Energinet tager hul på forundersøgelser for havvindmølleparker på i alt 6 GW.

Energinets bestyrelse har nu officielt godkendt, at Energinet går i gang med projekterne for forundersøgelser for havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II.

Det sker efter, at klima, – energi- og forsyningsministeren tilbage i juni 2022 gav Energinet pålæg om at igangsætte forundersøgelserne.

De tre områder, hvor Energinet igangsætter forundersøgelser, er udpeget af Energistyrelsen efter en finscreening konkluderer, at områderne vurderes egnede til opstilling af havvind.

Ifølge finansloven for 2022 skal yderligere 2 GW havvind etableres frem mod 2030. Og med Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 (der blev vedtaget tilbage i juni 2022) er det blevet besluttet, at der skal udbydes områder, der kan rumme yderligere 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030.

“De politiske ambitioner om mere havvind inden 2030 er skyhøje. Med igangsættelsen af forundersøgelserne rykker vi flere skridt fremad, fordi forundersøgelserne er forudsætningen for overhovedet at kunne opstille en havvindmøllepark,” siger programleder i Energinet, Stine Rabech Nielsen.

Hun forklarer, at forundersøgelserne på havet blandt andet omfatter undersøgelser af havbunden, der skal give opstillerne et godt indblik i, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere de enkelte møller og kabler. Forundersøgelsen indeholder også analyser af vind-, bølge- og miljøforhold, som kan have betydning for mulighederne for at etablere havvind i området.

Resultaterne af undersøgelserne vil blive offentliggjort, så de selskaber, som vil byde på at etablere havvindmølleparken, er bekendt med forholdene og de mulige risici.

Pålægget fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren indeholder ikke en klar angivelse af hvilke havvindmølleparker, der skal realiseres i hhv. Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak. Det forventes, at der bliver truffet en politisk beslutning om geografisk placering af havvindmølleparkerne sidst i 2022.

Energinet har også fået pålæg om at forberede etablering af nettilslutningspunkter på land for områder i Nordsøen, Kattegat og Østersøen.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Isbjørn og Danbjørn
Flere indbrud på isbryderen i Hals: Ejer truer med politianmeldelse
Illustration Maersk
To danske havne får fast besøg af metanol-drevne Laura Mærsk
Foto DFDS
Opkøb: DFDS udvider med nyt færgerederi over Gibraltarstrædet
Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
Slipway - FWD
Se billederne: Scandlines’ nye færge nærmer sig stabelafløbning

Relaterede artikler