Nu får oliepriser konsekvenser – Dansk færge aflyse syv afgange

Arkivfoto: Læsøfærgen

Læsøfærgen aflyser flere afgange mellem Frederikshavn og Læsø. Det sker på grund af stigende brændstofpriser.

Publisert

Selvom Læsøfærgen allerede tidligere på måneden indførte et olietillæg på sine priser for overfarten mellem Frederikshavn og Læsø, så er det ikke tilstrækkeligt til at holde udgifterne med de stigende brændstofpriser nede.

Ledelsen hos det nordjyske færgerederi har derfor sammen med Læsø Kommunes økonomiudvalg besluttet at aflyse syv afgange med færgen Ane i september og oktober. Det oplyser de på deres hjemmeside.

Der er tale om syv fredags- og søndagsafgange, hvor der erfaringsmæssigt er mindst belægning i forvejen, nemlig afgangene fra Læsø 17. oktober og retur fra Frederikshavn 19.00 på følgende datoer: 16., 18., 23. 25. og 30. september samt 2. oktober og 16. oktober.

Læsøfærgens kontor har allerede kontaktet alle med eksisterende bookinger på de pågældende afgange, som ligeledes er blevet fjernet fra rederiets booking-side, men har man planlagt at rejse med én af de nævnte afgange, henviser vi til afgangen med Margrete fra Læsø klokken 15.00 eller 18.40 og fra Frederikshavn klokken 16.50 eller 20.30.

Powered by Labrador CMS