Siemens Gamesa flytter ind på Thyborøn Havn i 2023

Fob Swath-fartøjerne ved kajen i Thyborøn. Foto: Thyborøn Havn
Fob Swath-fartøjerne ved kajen i Thyborøn.

Siemens Gamesa underskriver kontrakt med Thyborøn Havn om installationen af 21 vindmøller til Vattenfalls Vesterhav Nord havvindmøllepark

Publisert

Siemens Gamesa og Thyborøn Havn har torsdag offentliggjort en kontrakt om leje af havnefaciliteter med kajanlæg til to mandskabsfartøjer, CTV’er, i installationsperioden af Vattenfalls Vesterhav Nord havvindmøllepark.

Siemens Gamesa flytter ind på havnen fra omkring den 1. juli 2023 og vil styre installationen og hele idriftsættelsen af de 21 SG 8.0-167 DD havvindmøller fra Thyborøn Havn.

”Driftssikkerhed er afgørende og kort sejlafstand til havvindmølleparken har stor betydning for en effektiv og sikker installation. Thyborøn Havn har en god geografisk placering for havvindmølleparken, og vores team vil kunne besejle havnen sikkert, i al slags vejr, under hele installationen,” siger Construction Project Manager Vesterhav Nord og Syd hos Siemens Gamesa, Lasse Friis.

Kravene til teknikernes sikkerhed er høje under konstruktionsprocessen, samtidig med, at omkostningerne skal styres. Et stabilt workflow er afgørende i hele konstruktionsperioden. Med valget af Thyborøn Havn får Siemens Gamesa nogle gode og driftssikre rammer til opgaven. Havnens placering, godt beskyttet inde i Limfjorden i læ for Nordsøens kræfter, sikrer teamet en sikker besejling i al slags vejr. Derudover understøttes driftssikkerheden med en bemanding på havnen 24/7, hele året.

”På Thyborøn Havn glæder vi os over den gode dialog, som vi har haft siden 2017 med Siemens Gamesa omkring driftssikre havnefaciliteter med kort sejlafstand til havvindmølleparken i Nordsøen, og vi glæder os til igen at byde Siemens Gamesa’s kommissionerings team velkommen på Thyborøn Havn,” lyder det fra direktør på Thyborøn Havn, Jesper Holt Jensen.

Powered by Labrador CMS