Sverige beslaglægger fund efter sprængninger i Østersøen

Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm. Arkivfoto: Forsvaret
Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm.

De svenske myndigheder har undersøgt gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen, og har blandt andet “beslaglagt fund fra gerningsstedet, som nu skal undersøges”.

Publisert

De svenske myndigheder har torsdag valgt at ophæve afspærringerne i Østersøen omkring lækagerne fra gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Det oplyser Sveriges anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Myndighederne er nemlig færdige med undersøgelserne af lækagerne, som både de danske og svenske regeringer har mistanke om er forårsaget af bevidste sprængninger, og ifølge de nye undersøgelser er mistanken om ‘grov sabotage’ nu forstærket.

“Vi kan konstatere, at der er sket sprængninger på Nord Stream 1 og 2 i svensk økonomisk zone, som har medført omfattende skader på gasledningerne. Vi har beslaglagt fund på gerningsstedet og disse skal nu undersøges,” lyder det i pressemeddelelsen fra kammeranklager Mats Ljungvist, som leder den svenske efterforskning.

Hvilke typer af beslaglæggelser, der er tale om, ønsker anklagemyndigheden dog endnu ikke at offentliggøre, da efterforskningen er hemmelighedsstemplet.

Powered by Labrador CMS