Konservative: Er der en voksen til stede?

Mette Jensen. Foto: Mette Jensen - Det Konservative Folkeparti
Mette Jensen.

Det Maritime Valg – I dag overlader MaritimeDirect ordet til byrådsmedlem og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Mette Jensen.

Publisert Sist oppdatert

Af Mette Jensen, Byrådsmedlem og Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Hjørring Kommune.

Redningsflåden langs den jyske vestkyst består efterhånden af nogle GAMLE DAMER Margrethe Gaardbo fra Hirtshals er 32 år, MRB 31 fra Nr. Vorupør er fra er 58 år!!

På alle stationer i hele Danmark venter redningsmandskabet på nyt og tidssvarende materiel. Materiel som skal øge sikkerheden for redningsfolkene og sikkerheden for dem de tager ud på havet for at redde.

I 2014 blev der afsat “et trecifret millionbeløb” til udskiftning af redningsbåde på den jyske vestkyst. Prisen ligger på omkring 50 mio pr. stk.

Redningsstationerne har nu ventet i OTTE ÅR på de nye tidssvarende redningsskibe. Den seneste tidsprognose siger, at det første skib kan leveres i 2026 og at hele udskiftningen først er komplet i 2030 – 16 ÅRS VENTETID!! 

Det er ganske enkelt ikke i orden. På grund af politisk blæst og fejl i udbudsmaterialet, så risikerer danske redningsfolk langs de danske kyster at de skal VENTE i 16 ÅR på at få en sikker arbejdsplads. 

En arbejdsplads, hvor langt størstedelen er frivillige redningsfolk.

Forsvarsministeren har været i samråd. Han indledte samrådet med at fortælle, at redningsbådene nu bliver yderligere forsinket – og intet kan fremskynde processen.

Den 1. December 1981 omkommer 9 mænd fra Hirtshals. En fiskekutter med tre besætningsmedlemmer og seks lokale redningsfolk fra redningsbåden RF2 omkommer den nat. 

Ni familier mistede den nat en mand eller en far og forældre mistede deres sønner.

Jeg husker lige så tydelig den morgen. Jeg hørte Nordjyllands Radio sammen med min mor og far. Alle navnene på de omkomne blev læst op. Jeg husker tydeligt fornemmelsen af at gå ind i skolegården Den morgen virkede skolegården mørk og usandsynlig stille. Skoleinspektøren talte over højttaleren og fortalte hvilke elever, der havde mistet deres far.

”Ingen har større kærlighed end den der sætter sit liv til for at hjælpe andre”

Det står der på mindestenen der er rejst for de 6 redningsfolk, som mistede livet ved RF2´s forlis.

Læs flere nyheder om Det Maritime Valg her

Mette Jensen.
Powered by Labrador CMS