Farlig godsafgang – Lukker for passagerer til Læsø

Arkivfoto: Læsøfærgen

Det bliver ikke muligt for passagerer at komme med til Læsø tirsdag den 6. december klokken 20.30. Færgen skal nemlig benyttes til Farligt Gods.

Publisert

Når årets nytårskrudt til Læsø skal med færgen i starten af december, så bliver det på en færge helt uden passagerer. Det oplyser Læsøfærgen på det sociale medie Facebook.

Helt præcist drejer det sig om afgangen tirsdag den 6. december klokken 20.30 fra Frederikshavn, som altså skal bruges til at overføre en transport med fyrværkeri til øen i Kattegat.

Det er Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, som fastsætter reglerne for transport af farligt gods, og når det handler om fyrværkeri, gælder der således særlige regler.

Powered by Labrador CMS