Flere maritime patruljer – Norge skærper sikkerheden til søs

Det norske forsvar i øvelse under Cold Response 2020. Foto: Emil Wenaas Larsen / Forsvaret
Det norske forsvar i øvelse under Cold Response 2020.

Norge skærper nu sikkerheden til søs ved blandt andet at øge antallet af maritime patruljer i norsk farvand.

Publisert

Flere observationer af droner nær norske olie- og gasfelter i blandt andet Nordsøen har nu fået Norge til at skærpe sikkerheden i landets farvande. Sådan lød det fra den norske statsminister Jonas Gahr Støre på et pressemøde mandag.

Det er blandt andet flere maritime patruljer fra landets militær, der skal hjælpe til at forsøge at forhindre sabotage på vigtig infrastruktur, såsom lækagerne på de undersøiske gasledninger Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen.

Statsministeren oplyser dog, at der ikke ligger nogen konkrete hændelser til grund for, at den skærpede sikkerhed skal ske netop nu, men at beslutningen bygger på en ‘generel vurdering af situationen’.

Den skærpede sikkerhed vil blandt andet kunne ses på antallet af det norske hjemmeværns vagthold langs landets kyst.

Powered by Labrador CMS