november 29, 2023 16:44

Aarhus Havn i aftale om optimering af arealer ved havneudvidelse

Foto: Aarhus Havn
Foto: Aarhus Havn

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Arkivfoto Unsplash
Arbejdsretten frikender Danske Rederier for overenskomst­brud
Foto Royal Arctic Line
Ny sejlplan giver Royal Arctic Line muligheder udenom Danmark
F1016CE6-0B8C-4D1D-A30F-3DCA1D6DC162
Fragtskib sunket i Middelhavet: 13 besætningsmedlemmer savnet
Inspektionskibet Hvidbjørnen ved Norge under øvelsen Flotex Silver
Dansk inspektionsskib deltager i norsk flådeøvelse
Lærke Kløvedal
Sømærke - samtale med forfatter Lærke Kløvedal

Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder har onsdag underskrevet en fælles aftale, der igangsætter en proces med at optimere havnens arealer i forbindelse med etablering af Yderhavnen.

Arealerne på Aarhus Havn er tæt på at være fuldt udnyttet. Der er stigende omsætning i både containere og massegods. Virksomhederne på havnen har brug for mere plads til at imødekomme den stigende efterspørgsel og fremtidens behov.

På grund af det aktuelle pres på arealerne og forsyningssikkerheden, er der ikke store muligheder for at optimere nuværende arealer yderligere. Derfor igangsætter Aarhus Havn og brancheorganisationen Danske Shipping- og Havnevirksomheder nu en proces, hvor parterne skal se på, om og hvordan det er muligt at optimere arealerne i forbindelse med etablering af Yderhavnen.

“Jeg er glad for, at vi kan indgå aftalen med Danske Shipping- og Havnevirksomheder. For aftalen understreger, at vi og de virksomheder, der benytter havnen, ønsker at skabe den mest effektive udnyttelse af arealerne i forbindelse med en udvidelse. Vi oplever i øjeblikket, at godsomsætningen stiger markant. Det presser kapaciteten og arealerne i et omfang, vi ikke har set før. Samtidig står vi midt i en grøn omstilling af samfundet, og nye godstyper finder vej til Aarhus. Derfor er det nødvendigt allerede nu at lægge planen for nuværende arealer ved en havneudvidelse,” siger CEO i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch.

Aftalen mellem Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder er den første af sin slags i Danmark. Aftalen kan, udover at sikre en bedre pladsudnyttelse i forbindelse med en kommende havneudvidelse, bidrage til en god og konstruktiv proces frem mod en politisk beslutning, mener Lars Jespersen, der er administrerende direktør i SDK Shipping A/S og formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

”Der kan ikke være nogen tvivl om, at en udvidelse af Aarhus Havn er bidende nødvendig. Der har så været ønsker fremme om, at man skal optimere de nuværende arealer på Aarhus Havn i stedet for at udvide. Men for det første er optimering allerede en stor del af alle havnevirksomheders hverdag i dag. For det andet kan vi simpelthen ikke flytte eller rokere rundt, når der ikke er ledige arealer og kapacitet til det. Derfor er vi også glade for, at vi i dag kan indgå aftalen med Aarhus Havn, så vi kan være med til at fremtidssikre havnens arealer og virksomhedernes fremgang og arbejdspladser,” siger Lars Jespersen.

Thomas Haber Borch, CEO i Aarhus Havn, og Lars Jespersen, formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder, har netop underskrevet fælles aftale. Foto: Aarhus Havn

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

PR24 slipway - forward
Se videoen: Her søsættes Scandlines' nye emissionsfri færge
F1016CE6-0B8C-4D1D-A30F-3DCA1D6DC162
Fragtskib sunket i Middelhavet: 13 besætningsmedlemmer savnet
Arkivfoto Unsplash
Arbejdsretten frikender Danske Rederier for overenskomst­brud
Foto Royal Arctic Line
Ny sejlplan giver Royal Arctic Line muligheder udenom Danmark
Læsøfærgen kan ikke komme frem for is
Hård blæst og lav vandstand aflyser færger landet over

Relaterede artikler