Mørklagte skibe sejlede omkring gasrørledninger før sprængninger

Foto: Forsvaret / Twitter

To fartøjer sejlede rundt med deres AIS-sendere slukket i dagene før sprængningerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen.

Publisert Sist oppdatert

Det er fortsat uvist, hvem der stod bag sprængningerne på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen i slutningen af september, men nu viser en dataanalyse fra det amerikanske satellitovervågningsfirma SpaceKnow, at to ‘mørklagte’ skibe sejlede rundt i området med slukkede AIS-sendere i dagene op til sprængningerne. Det skriver det amerikanske magasin Wired.

SpaceKnow har brugt en såkaldt synthetic-aperture radar (SAR) til at dokumentere, at to forskellige skibe på mellem 95 og 130 meter sejlede rundt i området – begge altså uden at udsende positionssignaler.

“Det er usædvanligt med så store mørke skibe. Så er det nok et ønske om, at man ikke vil ses. Det er sjældent, at AIS falder ud. Typisk er det en bevidst handling, som ligger bag,” siger direktøren for det danske skibsovervågningsselskab Gatehouse Maritime, Martin Dommerby Kristiansen, til Berlingske.

Ifølge SpaceKnow kan størrelsen på de to mørklagte skibe tyde på, at der er tale om enten store militære fartøjer eller civile fartøjer på størrelse med fragtskibe.

Powered by Labrador CMS