marts 31, 2023 07:21

Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn

Foto: Danske Rederier
Foto: Danske Rederier

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

mark-konig-T0rtzfTUhgc-unsplash1-768x576-1
Sammenstød med kajen sender dansk øfærge på værft
25780248-4b26-4eae-8cba-0ccf8b39e64a-w_576_h_2000
Her er det: Objekt ved Nord Stream 2-rørledningen er bjærget
Express 5
Se videoen: Verdens største hurtigfærge bestod tests til søs
Foto Philippine Coast Guard Facebook 3
Voldsomme billeder: Mindst 28 døde i brand på passagerfærge
Fregatten Esbern Snare i Vestafrika
Piratangreb på dansk tanker afslører fortsat problem i Guineabugten

Man bør se på det samlede klimaaftryk helt fra produktion til forbrænding, når reguleringen af nye grønne brændstoffer til skibe skal på plads. Det mener Danske Rederier, som sammen med en række organisationer har skrevet et åbent brev.

De sidste og afgørende detaljer i inkluderingen af skibsfart i EU’s kvotehandelssystem (ETS) skal træffes inden længe. Derfor forsøger Danske Rederier og en række andre organisationer nu igen at skubbe reguleringen i den grønnest mulige retning.

I et åbent brev, der på Danske Rederiers initiativ er sendt til medlemmer af Europa-Parlamentet og forhandlere fra de enkelte lande understreger underskriverne, hvor vigtigt det er at se på de nye grønne brændstoffers klimabelastningen helt fra kilde til forbrænding.

Medunderskriverne af Danske Rederiers brev er Methanol Institute, World Shipping Council, Swedish Shipowners’ Association, Royal Association of Netherlands Shipowners, og the Renewable Hydrogen Coalition.

”For os er det vigtigt, at den regulering, der gennemføres, bliver ægte grøn. Det kan den kun blive, hvis man vurderer brændstoffer ud fra deres klimabelastning i hele deres livscyklus. Altså helt fra udvinding til raffinering og endelig afbrænding i skibsmotoren,” siger direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn.

Kort fortalt er det nødvendigt, at ETS’en skelner mellem fossile og grønne brændstoffer ved at belønne de brændstoffer med det laveste klimaaftryk i produktionsfasen og ikke kun under forbrænding for at fremme grønne brændstoffer.

Problemet bliver meget tydeligt, når man ser på fremtidens brændstoffer som methanol og ammoniak. Medmindre LCA (livscyklus) er inkluderet, vil ETS’en ikke skelne mellem, om methanol er produceret som et rent e-fuel (e-methanol) eller på fossil basis, dvs. grøn vs. sort methanol. De udleder begge CO2-udledning ved forbrænding, men e-methanol genbruger CO2 i produktionen af ​​ny e-methanol. Derfor har e-methanol ikke noget klimaaftryk i en livscyklustilgang. Derudover er grønne brændstoffer væsentligt dyrere, og uden LCA ville ETS fraråde investeringer i grønne brændstoffer.

”Vi snyder først og fremmest klimaet, hvis vi belønner noget, som reelt ikke er grønt. Det har ingen interesse i. Vi er i gang med en enorm omstilling indenfor skibsfarten, hvor man skal sejle på nye brændstoffer, som fx metanol: Men der er en verden til forskel om det er produceret grønt eller sort – både klima og prismæssigt. Derfor prøver vi endnu engang at gøre de relevante beslutningstagere opmærksomme på, at det er den rigtige tilgang at se på hele livscyklus for et brændstof,” siger Maria Skipper Schwenn.

Brevet, som er sendt til repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Europarådet og EU-Kommissionen frem mod trilogforhandlingerne på Danske Rederiers initiativ, kan læses her.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto By & Havn
Gammelt skibskompas fundet på bunden af Københavns Havn
Express 5
Se videoen: Verdens største hurtigfærge bestod tests til søs
mark-konig-T0rtzfTUhgc-unsplash1-768x576-1
Sammenstød med kajen sender dansk øfærge på værft
Foto Monjasa
Dansk produkttanker kapret af pirater i Guineabugten
katherine-carlyon-VdJ1FVUsoak-unsplash
Voldsomme billeder: 35 tilskadekomne efter skib vælter i skotsk havn

Relaterede artikler