Søofficer for retten – Kyssede kadetaspiranter på militært skoleskib

Arkivfoto: Stefan Holmager Larsen

En 34-årig søofficer er torsdag på anklagebænken ved Retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at kysse fem kadetaspiranter.

Publisert

En 34-årig søofficer er tiltalt for blufærdighedskrænkelse efter straffeloven og for at have krænket en underordnet efter den militære straffelov. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Manden er anklaget for ved to lejligheder i 2021 at have kysset i alt fem kadetaspiranter ombord på et militært skoleskib. Ved begge tilfælde fandt de påståede overgreb sted ved messemiddage, hvor besætningen fejrede afslutningen på to togter.

Selvom den 34-årige erkender at have kysset de fem kadetter – nogle på mund, nogle på kind, og nogle på både mund og kind – så forsvarer han sig med, at det skete i fuldskab og uden for tjeneste, mens han samtidig afviser, at der var tale om blufærdighedskrænkelse.

Den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps, kræver en fængselsstraf til søofficeren, og det forventes at blive afsagt dom i sagen fredag eftermiddag.

Powered by Labrador CMS