Den maritime julekalender – 22. december

22_December

Julen står for døren og nedtællingen er nu i fuld gang! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet fra det forgangne år. Glædelig 22. december.

Publisert

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 22. december.

Danske Viking Life-Saving Equipment modtog i midten af august sin hidtil største ordre på brandslukningssystemet HydroPen. Systemet, der er udviklet til at slukke brande i containere ombord på store containerskibe blev nemlig bestilt til at udstyre hele flåden hos rederiet A.P. Møller – Maersk.

“Fra at have været involveret i de tidlige udviklingsfaser til at implementere HydroPen systemet fuldt ud, ser vi endnu engang A.P. Møller – Maersk vise sit kompromisløse engagement i forhold til at gå ud over industristandarder for at beskytte både sine besætninger og kundernes last og aktiver,” lød det fra Senior Country Director, Østersøen i Viking Life-Saving Equipment, Anders Nørgaard Lauridsen.

Foruden Maersk, så fulgte rederigiganten CMA CGM Group i midten af oktober trop og bestilt udstyret til hele sin flåde.

HydroPen blev grundlagt i 2016 af CEO Martin Winkel samt CTO og systemopfinder Jesper Rosenfeldt Hansen, og i 2021 blev brandslukningssystemet opkøbt af Viking Life-Saving Equipment.

Systemet monteres på en af skibets brandslanger og hejses op ved hjælp af en teleskoparm af blot et enkelt besætningsmedlem. Vandtrykket alene driver systemets bore- og sprøjtedyse, som gennemborer containerdøren, hvorefter den skifter til sprøjtefunktion og slukker branden med vand, skum eller CO2 direkte ved kilden.

HydroPen.
Powered by Labrador CMS