DS Norden præsenterer bedste regnskab nogensinde

Foto: Norden

Danske DS Norden har fredag morgen præsenteret det største overskud i rederiets historie på hele 744 millioner dollar.

Publisert Sist oppdatert

Det er ikke kun ledelsen i A.P. Møller – Maersk, der kan gå grinende ned i banken i disse dage. Fredag formiddag har det danske tørlastrederi DS Norden nemlig offentliggjort deres bedste regnskab nogensinde.

Mens overskuddet i 2021 lå på 205 millioner dollar, så er det i 2022 vokset til svimlende 744 millioner dollar – eller det der svarer til 5,2 milliarder i danske kroner og øre.

“Norden opnåede det bedste økonomiske resultat nogensinde ved at fange værdi på volatile markeder, løbende tilpasse sig markedsudviklingen og hurtigt udnytte de mest attraktive muligheder,” lyder det i en kommentar til regnskabet fra rederiets CEO, Jan Rindbo.

For det indeværende år lyder forventningen fra ledelsen, at de positive tendenser fortsætter med en indtjening i intervallet 330-430 millioner dollar.

“For 2023 forventer vi endnu et stærkt resultat, idet vi allerede har låst høj værdi for året og er godt positioneret til at fange de muligheder, der opstår på vores to markeder,” siger Jan Rindbo.

Powered by Labrador CMS