Skoleskibet DANMARK får 13 millioner til større renovering

Skoleskibet Danmark. Foto: MARTEC
Skoleskibet Danmark.

Martec har fået en ekstrabevillingen på 13 millioner kroner til større renoveringsprojekter ombord på Skoleskibet DANMARK.

Publisert Sist oppdatert

Selv om Skoleskibet DANMARK fylder 90 år i år, er skibet ‘still going strong’ og har de seneste to år været på hele seks togter til glæde for næsten 500 skoleskibselever.

Som en naturlig del af at fylde 90 skal skibet kontinuerligt vedligeholdes for også i fremtiden at være et smukt og driftssikkert skib, og derfor er glæden stor hos Martec for ekstrabevillingen på 13 millioner kroner til større vedligeholdelsesprojekter på skoleskibet.

De gamle skibe kræver løbende vedligehold, men nogle vedligeholdelsesprojekter er så omfattende, at de skal planlægges og gennemføres, så det passer ind i både tidsplaner og økonomi. På Skoleskibet DANMARK planlægges og prioriteres vedligeholdelsesprojekterne 6 år frem i tiden.

I 2019-2020 gennemgik Skoleskibet et planlagt, stort vedligeholdelsesprojekt, som blandt andet var finansieret af de store maritime fonde. Den nye bevilling fra staten på 13 millioner kroner er en ekstraordinær bevilling til vedligehold og renovering, som ikke kan dækkes af det årlige bidrag.

“Vi er glade for, at Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelind har valgt at prioritere skibets vedligehold og at renoveringer således kan gennemføres med rettidig omhu. Med bevillingen kan vi gå i gang med at planlægge de næste års projekter – og vi glæder os til at komme i gang,” lyder det fra firektør på Martec, Pia Ankerstjerne.

Powered by Labrador CMS