juni 8, 2023 17:08

Danske Rederier bifalder kurs i en ny dansk udenrigsstrategi

Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier. Foto: Danske Rederier
Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier. Foto: Danske Rederier

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Søfartsstyrelsen LinkedIn 1
Skønne billeder: Nordjysk reder indflager nyt skib under Dannebrog
Nordkoreanske flag
Voldsom anklage: Dansk virksomhed hjalp Nordkoreas handelsflåde
Foto Tuco Marine 3
Tuco lancerer autonomt fartøj til overvågning af havområder
Zafiro Producer
Kæmpeskib sendt til skrot i Nordjylland
Foto ADP AS
Nyt selskab skal udvikle Danmarks næststørste containerterminal

Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er en pragmatisk og fornuftig vej at gå, mener Danske Rederier.

En ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi er netop blevet præsenteret af regeringen. Rederibranchen er et af de mest globaliserede erhverv i verden, og derfor har Danske Rederier også i spænding ventet på strategien.

“Vores rederier færdes og tager laster i hele verden, og derfor er det meget få sikkerhedspolitiske begivenheder, som ikke kan mærkes et eller andet sted i vores branche. Det er en pragmatisk og fornuftig vej, regeringen agter at gå med den nye strategi,” lyder det fra administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

“Vi skal ikke kaste vores værdier over bord, men vores tilgang til udenrigspolitikken skal være præget af pragmatisk idealisme og samtidig tage udgangspunkt i fælles interesser. Åben global samhandel har bidraget til vækst og velstand både i Danmark og verden omkring os, og det det skal den blive ved med i størst muligt omfang,” siger hun.

Regeringen understreger i strategien vigtigheden af et EU, der taler med én stemme på den globale scene. Det er fundamentet for Danmarks muligheder for at opbygge partnerskaber.

Det falder i god jord hos Danske Rederier, som samtidig understreger vigtigheden af at turde søge partnerskaber og handelsrelationer med lande og regioner, som vi ikke nødvendigvis deler alle værdier med.

“Vi er nødt til at handle og indgå kommercielle partnerskaber med lande, som vi ikke nødvendigvis deler alle værdier med. Som land kan vi fra dansk side ikke være resten af verdens værdikrigere, hvis vi skal klare os i international konkurrence. Vi skal også søge handelsfællesskaber både på dansk og EU-plan med de lande, man kan kalde friendly competitors,” siger Anne H. Steffensen.

Netop partnerskaber og globale alliancer og evnen til at gentænke, hvordan vi engagerer os i verden, er beskrevet i den nye strategi.

Søfart er styrkeposition

I den nye strategi er søfarten også nævnt som dansk styrkeposition sammen med blandt andet fødevarer, life science og robotteknologi.

Her påpeges vigtigheden af stabilitet i Indo-Stillehavsregionen, da det er en hovedåre for den globale handel, hvor det ikke tjener dansk erhvervsliv at komme i klemme i stormagternes rivalisering.

Samtidig er det afgørende at gribe de muligheder, som vækstmarkederne i regionen byder på, både politisk og handelsmæssigt.

Derfor er det rigtigt set, at strategien peger på, at Udenrigsministeriet i højere grad skal kunne yde geopolitisk rådgivning til dansk erhvervsliv.

“Ambassaderne og repræsentationerne er hjørnestenene i det danske diplomati og helt essentielle for dansk erhvervsliv. Med det mere mudrede verdensbillede får vi fra danske rederier i endnu højere grad brug for modig og fremadskuende rådgivning fra Udenrigsministeriet. En god rådgivning i rette tid kan mindske risikoen for, at danske virksomheder kommer i klemme i fremtidige geopolitiske rystelser, fordi ministeriet har tænkt forskellige scenarier igennem og drøftet dem med dansk erhvervsliv,” siger Anne H. Steffensen.

Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi vil i den kommende tid blive fulgt op af strategier om blandt andet maritim sikkerhed, Arktis og Afrika, som alle hviler på den netop lancerede strategi.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Molslinjen
Efter Express 5's sammenstød med pram - Nu ligger årsagen klar
Zafiro Producer
Kæmpeskib sendt til skrot i Nordjylland
Foto Søfartsstyrelsen LinkedIn 1
Skønne billeder: Nordjysk reder indflager nyt skib under Dannebrog
Elever i riggen på Skoleskibet Georg Stage
Klar til havnefest - Skoleskibet Georg Stage kommer til Aarhus
Viking Jupiter
Stort krydstogtskib på besøg i Aalborg Havn

Relaterede artikler