Se videoen: Her ankommer verdens største krigsskib til Oslo

USS Gerald R. Ford i Oslofjorden. Foto: Chief Petty Officer Gary Prill / US Department of Defence
USS Gerald R. Ford i Oslofjorden.

Verdens største krigsskib, det 333 meter lange amerikanske hangarskib ved navn USS Gerald R Ford, ankom i dag til Oslo.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et overvældende antal nordmænd valfartede i dag til både Oslo og kysten omkring Oslofjorden for at få et spektakulært glimt af verdens største hangarskib, USS Gerald R Ford. Efter et par dages sejlads gennem blandt andet den danske del af Nordsøen ankom det store krigsskib nemlig onsdag til den norske hovedstad.

Se billederne: Dansk fregat øver med hangarskibet USS Gerald R. Ford

Fartøjet besøger Oslo i de kommende fire dage under sin første operationelle rejse nogensinde, og dele af den 4.500 personer store besætning vil i forbindelse med besøget gennemføre træningsøvelser med norske styrker langs landets kyst.

I forbindelse med besøget i den norske hovedstad er der i øvrigt blevet indført blandt andet flyveforbud over skibet, ligesom sejlende er blevet bedt om at holde minimum 500 meters afstand til skibet.

Vild video: USA tester hangarskib med kæmpe eksplosion

I videoen her kan du se, hvordan det så ud, da verdens største hangarskib sneglede sig afsted igennem Oslofjorden med assistance fra blandt andet det norske Kystverket.

Powered by Labrador CMS