september 26, 2023 03:10

Maritim iværksætter hædret for stabiliserende svingkøl

Svingkølen Airkeel vist i en model under en større mandskabsbåd. Foto: Dacoma
Svingkølen Airkeel vist i en model under en større mandskabsbåd. Foto: Dacoma

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Billede 1-28
Efter togt med Georg Stage: En ny verden åbnede sig for Stine og Tage
Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark
Mie b klasse
Mie genfandt motivationen gennem praktisk undervisning

Det danske maritime iværksætterfirma Dacoma løb med fornem hæder for sin stabiliserende svingkøl, da virksomheden i midten af juni deltog i en britisk messe for arbejdsfartøjer.

“Det svarer vel nærmest til at vinde Guldpalmen på Cannes Film Festival.”

Sådan lyder ordene fra opfinder og stifter af Dacoma ApS, Arnd Baurichter, efter virksomhedens stabiliserende svingkøl ved navn Airkeel, under messen Seawork i britiske Southampton fik sig et solidt skulderklap, da de løb med innovationsprisen ‘2023 European Commercial Marine Award’ for bedste produkt i kategorien ‘Maritimt Udstyr, Elektronik og Materialer’.

Dacoma blev nemlig udpeget som vinder efter en konkurrence blandt 25 virksomheder, som hver især skulle præsentere sin innovationscase for et dommerpanel bestående af eksperter og fagjournalister.

“Pludselig var det ikke bare producenter og operatører af arbejdsbåde, som kom på vores stand, men også firmaerne bag havvindfarmene. For sikkerhed, herunder søsyge, er et vigtigt konkurrenceparameter,” lyder det fra en stolt Arnd Baurichter.

Målrettet vindmøller og fiskefarme

Den luftfyldte svingkøl modvirker krængning og påvirkning fra bølger, og det er særligt vigtigt på mindre mandskabsfartøjer, som eksempelvis fragter folk til og fra vindmøller eller for personer med tilknytning til akvakultur-branchen. Kølen giver nemlig fartøjer mulighed for at sejle ud i flere dage om året, fordi det er mere sikkert og komfortabelt for mandskabet, ligesom den tilføjer opdrift til båden, som øger både lastekapaciteten og brændstoføkonomien.

Men selvom man hos det maritime iværksætterfirma længe har vidst, at man ligger inde med et rigtig godt produkt, så har man alligevel måttet sande, at Rom ikke blev bygget på én dag. Dacoma har i det forgangne år derfor investeret masser af både tid og penge på at deltage i messer, udstillinger og konkurrencer,

“At udbrede kendskabet til potentielle kunder om vores teknologi er et overraskende stort arbejde. Der sker så meget i den maritime verden, at vi drukner i mængden, hvis vi ikke viser os frem de rigtige steder. Derfor er det ekstra tilfredsstillende, når vi så vinder,” siger Arnd Baurichter.

Messen Seawork og de tilhørende konkurrencer finder sted hvert år i Southampton. Ved årets messe var der deltagelse af flere end 6.400 deltagere fra mere end 60 lande.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark
ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Mie b klasse
Mie genfandt motivationen gennem praktisk undervisning

Relaterede artikler