september 26, 2023 10:47

Blandede maritime blocher i regeringens fi­nans­lo­v­s­ud­spil

Der blev ikke fundet penge til skoleskibenes dobbelttogter i regeringens finanslovsudspil. Foto: Stiftelsen Georg Stages Minde
Der blev ikke fundet penge til skoleskibenes dobbelttogter i regeringens finanslovsudspil. Foto: Stiftelsen Georg Stages Minde

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Billede 1-28
Efter togt med Georg Stage: En ny verden åbnede sig for Stine og Tage
Vesterhav Syd
Fuldt rejst: Alle vindmøller er på plads i Vesterhav Syd
Nordhavnen
Københavnsk havneselskab i økonomisk fremgang
Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn

Regeringens fi­nans­lo­v­s­ud­spil indeholder både penge til styrkelse af uden­rig­stje­ne­sten, grøn omstilling og lan­de­vejsprin­cip for færgerne, mens der derimod ikke blev penge til skoleskibenes dobbelttogter.

Fi­nans­lo­vs­for­sla­get ‘Frem­tids­sik­ring af Danmark’, som regeringen præsenterede torsdag, indeholder mange positive ting set fra rederiernes side.

Sådan lyder det fra Danske Rederier, der blandt andet er meget tilfredse med, at regeringen nu afsætter yderligere 400 millioner kroner til grøn omstilling, og at uden­rig­stje­ne­sten efter mange år med besparelser nu prioriteres og tilføres markant flere midler.

!Rederierne er i fuld gang med den grønne omstilling, men vi mangler enorme mængder grøn strøm for at kunne producere fremtidens grønne brændstoffer, så det er godt at se, at regeringen holder sit fokus på den grønne omstilling,” lyder det fra administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

“Og da vi i skibsfarten bogstaveligt talt har verden som vores arbejdsplads, er det svært at overvurdere vigtigheden af at have dygtige ambassadører på plads, når uden­rigs­po­li­ti­ske skår skal klinkes, eller der er brug for hands-on rådgivning. Så jeg er også meget tilfreds med, at regeringen vil styrke uden­rig­stje­ne­sten. Vi har mere end nogensinde før brug for et stærkt dansk diplomati,” siger Anne H. Steffensen.

Danske Rederier ser desuden meget positivt på, at regeringen vil indføre lan­de­vejsprin­cip­pet og øget kørselsfradrag til provinsen.

“Det er godt, at regeringen har øje for at gøre det endnu bedre at bo uden for de store byer. Det gør 2/3 af vores søfarende, og derfor er det af stor betydning for hele Det Blå Danmark, at vi ikke glemmer provinsen,” lyder det fra Anne H. Steffensen.

Men midt i glæden over de søde bolcher, så havde regeringen dog også et par sure drop med i posen. Således kom der ikke en fast bevilling til skoleskibenes dobbelttogter med i regeringens fi­nans­lo­v­s­ud­spil, og det ærgrer Danske Rederier, da skibsfarten som mange andre brancher mangler arbejdskraft.

“Rederierne står nærmest klar med kontrakter på kajkanten til de unge mennesker, der har været ude at sejle med skoleskibene. De har fået saltvand i blodet og lært det basale om livet til søs, og mange af dem har mod på mere. Derfor håber jeg selvfølgelig, at dob­belt­tog­ter­ne finder vej til for­hand­lings­bor­det, så vi kan sikre en strøm af unge mennesker til rederierne,” siger Anne H. Steffensen.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark
ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Mie b klasse
Mie genfandt motivationen gennem praktisk undervisning

Relaterede artikler