september 26, 2023 11:56

Søfartsstyrelsen skal undersøges i sagen om Scandinavian Star

MS Scandinavian Star. Foto: Wikipedia
MS Scandinavian Star. Foto: Wikipedia

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Billede 1-28
Efter togt med Georg Stage: En ny verden åbnede sig for Stine og Tage
Vesterhav Syd
Fuldt rejst: Alle vindmøller er på plads i Vesterhav Syd
Nordhavnen
Københavnsk havneselskab i økonomisk fremgang
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark

Den uvildige task force om Scandinavian Star får mandat til at foretage brandtekniske undersøgelser af et hydraulikolierør på skibet. Task forcen får derudover mandat til at undersøge forhold vedrørende Søfartsstyrelsens rolle i sagen.

Undersøgelsen af branden på færgen Scandinavian Star i 1990 udvides, så den også kommer til at omhandle Søfartsstyrelsens rolle i sagen, ligesom en task force også skal se på de brandtekniske undersøgelser af et hydraulikolierør på færgen. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Efter færgen Scandinavian Star i 1990 stævnede ud fra havnen i Oslo, udbrød en omfattende brand på færgen, og 159 personer mistede på tragisk vis livet. Siden da har der været foretaget en række undersøgelser og efterforskninger, men mordbranden er fortsat uopklaret.

Derfor besluttede den tidligere regering og Folketingets partier i maj 2021 at nedsætte en uafhængig task force, der skal undersøge reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star.

Den politiske følgegruppe til task forcen har – efter anmodning fra task forcen – indstillet, at task forcen får udvidet sit mandat til også at omfatte brandtekniske undersøgelser af et hydraulikolierør på skibet samt en undersøgelse af forhold vedrørende Søfartsstyrelsens rolle i sagen.

Regeringen har på baggrund heraf drøftet sagen med den politiske følgegruppe, og der er nu indgået en politisk aftale om at udvide task forcens mandat og forlænge task forcens funktionsperiode indtil udgangen af første kvartal af 2024.

“Branden ombord på Scandinavian Star var en dybt tragisk begivenhed, som den dag i dag efterlader os som samfund og ikke mindst de efterladte med mange ubesvarede spørgsmål. Derfor er det vigtigt for regeringen, at task forcen undersøger sagen grundigt – det skylder vi ofrene og de efterladte. Nu udvider vi task forcens undersøgelse til også at omfatte en undersøgelse af et hydraulikolierør på skibet og forhold vedrørende Søfartsstyrelsens rolle,” lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark
ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Mie b klasse
Mie genfandt motivationen gennem praktisk undervisning

Relaterede artikler