A.P. Møller Maersk skal betale skat af olieindtægter på 1,3 milliarder kroner, som selskabet indhentede på olieforretninger i Algeriet og Qatar i årene 2006-2008. Det slog Højesteret fast onsdag.
A.P. Møller – Maersk skal betale skat af indtægter på 1,3 milliarder kroner, som den danske koncern fra 2006-2008 tjente på olieforretninger i Algeriet og Qatar. Det blev onsdag slået fast af Højesteret.
I dommen skriver Højesteret, at Skat i 2012 forhøjede den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 for det tidligere Maersk Olie og Gas A/S, der i 2018 blev overtaget af Total Energies, og for A.P. Møller – Maersk A/S, der var administrationsselskab i sambeskatningen med blandt andre Maersk Olie og Gas.
Som begrundelse for forhøjelserne henviste Skat til, at der mellem Maersk Olie og Gas og selskabets datterselskaber, Maersk Olie Algeriet og Maersk Oil Qatar, var sket koncerninterne transaktioner, som ikke opfyldte skattelovgivningens regler om, at transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal prisfastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Forhøjelserne fra Skats side angik tre forhold. For det første havde Maersk Olie og Gas forud for etableringen af datterselskaberne foretaget forundersøgelser, som dannede grundlag for beslutningen om at etablere datterselskaberne og fortsætte efterforskningen i regi af disse. Resultatet af disse forundersøgelser blev overdraget vederlagsfrit til datterselskaberne.
For det andet blev der efter forundersøgelserne indgået efterforskningslicensaftaler med de pågældende stater om olieindvinding. Disse aftaler blev indgået med datterselskaberne som aftaleparter, men Maersk Olie og Gas garanterede for overholdelsen af datterselskabernes forpligtelser, ligesom Maersk Olie og Gas forpligtede sig til at stille den nødvendige teknologi og specialistkompetence til rådighed for datterselskaberne.
For det tredje leverede Maersk Olie og Gas løbende ekspertbistand til datterselskaberne, og denne bistand blev afregnet til kostpris, hvilket efter Skats opfattelse ikke var på armslængdevilkår.
Landsskatteretten stadfæstede senere Skats afgørelse, hvorefter Maersk Olie og Gas og A.P. Møller – Maersk indbragte forhøjelserne for domstolene.
Højesteret udtalte, at forundersøgelserne og performancegarantierne og den dertil knyttede knowhow havde en økonomisk værdi for datterselskaberne, som en uafhængig part ville kræve løbende betaling for i form af overskudsandel, royalty eller lignende. De udgjorde derfor kontrollerede transaktioner, som Skat skønsmæssigt kunne foretage korrektion af. Højesteret udtalte derudover, at Maersk Olie og Gas’ levering af timewriting til kostpris lå uden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter.
Højesteret fandt, at de omhandlede transaktioner var så tæt forbundne, at de måtte vurderes samlet. Da Maersk Olie og Gas ikke havde godtgjort, at der var grundlag for, at skønnet over indkomstforhøjelsen kunne tilsidesættes, blev skattemyndighedernes forhøjelse stadfæstet.
