september 26, 2023 10:16

Krydstogtskib med 206 passagerer er fortsat grundstødt i Østgrønland

Ocean Explorer. Foto: Arktisk Kommando / Facebook
Ocean Explorer. Foto: Arktisk Kommando / Facebook

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Billede 1-28
Efter togt med Georg Stage: En ny verden åbnede sig for Stine og Tage
Vesterhav Syd
Fuldt rejst: Alle vindmøller er på plads i Vesterhav Syd
Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
Nordhavnen
Københavnsk havneselskab i økonomisk fremgang

Krydstogtskibet Ocean Explorer med i alt 206 passagerer og besætningsmedlemmer ombord er stødt på grund i Alpefjord i Østgrønland.

Arktisk Kommando modtog mandag eftermiddag en meddelelse om, at krydstogtskibet Ocean Explorer er grundstødt i Alpefjord i Nordøstgrønland, og at skibet ikke umiddelbart er i stand til at komme fri ved egen hjælp. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

I alt 206 passagerer og besætningsmedlemmer befinder sig ombord på Ocean Explorer, og den første melding lød på, at der ikke er sket hverken personskader eller skader på skibet, der kan medføre en risiko for miljøet, oplyser chef for operationer i Arktisk Kommando, kommandørkaptajn Brian Jensen.

“Et krydstogtskib i problemer i Nationalparken er selvfølgelig bekymrende. Der er langt til nærmeste hjælp, vores enheder er langt derfra, og vejret kan være meget ugunstigt. I den specifikke situation ser vi dog ikke akut fare for menneskeliv eller for miljøet, hvilket er betryggende. Vi følger selvfølgelig situationen tæt og tager denne hændelse meget alvorligt,” siger Brian Jensen.

Arktisk Kommandos nærmeste enhed er inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, der på tidspunktet for meldingen befandt sig cirka 1.200 sømil fra krydstogtskibet. Det betyder, at Knud Rasmussen tidligst kan være fremme ved det grundstødte skib fredag morgen lokal tid. Vejret kan dog komme til at spille en rolle.

“Så snart vi blev klar over, at Ocean Explorer ikke kunne komme fri ved egen hjælp, sendte vi et skib mod havaristen. Vi har rakt ud til relevante samarbejdspartnere i operationsområdet for at undersøge, om andre enheder kan have kortere og hurtigere vej til det grundstødte skib,” siger kommandørkaptajn Brian Jensen.

Samarbejdet i Arktis betyder, at det muligvis bliver den islandske kystvagt, der kommer til at støtte med løsningen af denne opgave.
Arktisk Kommando har været i kontakt med et andet krydstogtskib, som befinder sig i nærheden af Ocean Explorer. Dette skib er blevet bedt om at forblive i området, så det kan assistere, hvis situationen skulle udvikle sig.

I første omgang forsøgte Ocean Explorer at komme fri ved hjælp af egen kraft og tidevand, men uden held. Desuden har Arktisk Kommando mandag også haft et challengerfly på vingerne for at se til skibet, og sikrer sig, at der ikke er lækage af brændstof eller kemikalier.

Både Selvstyret, Søfartsstyrelsen og Havarikommissionen er orienteret om hændelsen.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

En reaktion

  1. Grundstødningen ved Østgrønland dokumenterer bekymringerne ved krydstogtfarter i farvandet deroppe. Nærmeste skib har 1200 sm før det er fremme. Hvad laver krydstogtskibe egentlig deroppe ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
MS Oslofjord
Massefyring: Fjord Line dropper færgerute og satser på Danmark
ceremony-picture
Spændende video: Kom med ombord på metanolskibet Laura Mærsk
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Mie b klasse
Mie genfandt motivationen gennem praktisk undervisning

Relaterede artikler