december 10, 2023 14:47

Danske Rederier: Vigtigt med bred politisk aftale om CCS i Danmark

Jakob K. Clasen. Foto: Danske Rederier.
Jakob K. Clasen. Foto: Danske Rederier.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

10_December
Den maritime julekalender – 10. december
Foto Maersk
Maersk gør klar til første store metanol-drevne containerskib
9_December
Den maritime julekalender – 9. december
8_December
Den maritime julekalender – 8. december
Foto Man Energy Solutions
MAN Energy Solutions leverer tre motorer til Lauritzen Bulkers

Bred politisk aftale fjerner barrierer for investeringer i fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark. Det giver sikkerhed for virksomheder og investorer, at der nu ligger en køreplan frem imod 2030, lyder det fra Danske Rederier.

Der er glæde at spore på kontoret hos Danske Rederier, efter regeringen og en bred vifte af Folketingets partier onsdag præsenterede en ny politiske aftale om fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark.

Aftalen sender nemlig et stærkt signal om, at Danmark satser på CCS som klimateknologi, ligesom den skaber klarhed om rammerne for etableringen af både transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre.

“Det er meget glædeligt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu vil skabe klare rammer og fjerne barrierer og minimere usikkerheden for de private virksomheder og investorer, der skal etablere den nødvendige infrastruktur til fangst og lagring samt investere i de skibe, der kan sejle med CO2, så fangst og lagring af CO2 kan blive et nyt dansk er­hverv­se­ven­tyr,” lyder det fra viceadministrerende direktør for Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

Ambitionen er, at mindst 34 millioner tons CO2 skal lagres i den danske undergrund. Det forventes, at in­ve­ste­rin­ger­ne i fangst og lagring af CO2 vil reducere udslippet af CO2 med over 2 millioner tons årligt.

“Denne aftale er markant og konkret klimahandling og et stærkt signal til investorerne om, at Danmark satser på CCS. Det er helt afgørende med klare rammer, hvis CCS skal op i skala og blive et attraktivt in­ve­ste­rings­om­rå­de for aktører både på land og til søs. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at regeringen fremadrettet arbejder konkret videre – blandt andet omkring aftaler med vores nabolande om transport af CO2 – for at realisere potentialet for Danmark som CO2-hub i Europa,” siger Jacob K. Clasen.

Læs også: Ny aftale sender 34 millioner tons CO2 ned i undergrunden

Når produktionen af PtX-brændtoffer er skaleret op, vil meget af den biogene CO2 skulle bruges til produktion af grønne brændstoffer i stedet for at blive lagret i jorden. Danske Rederier regner med at skibsfarten som aftager vil kunne drage fordel af en mere moden værdikæde for CO2-fangst og anvendelse, når den tid kommer.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Foto Ziton
Stort dansk vindfartfartøj på værftsbesøg i Odense
Foto CBED
Dansk offshorerederi udvider flåden med to nye SOV'er
Foto Maersk
Maersk gør klar til første store metanol-drevne containerskib
Foto Lederne Søfart
Lederne Søfart indleder samarbejde med Serviceforbundet
5BF78A44-770C-4D10-BE3D-149A6C91D5FD
Mangler i dansk kontrol af ballastvand – Ministeren er bedt om svar

Relaterede artikler