Maersk-skib angrebet i Det Røde Hav – Oprørsgruppe tager ansvaret
Containerskibet Maersk Gibraltar blev torsdag angrebet, mens det var på vej fra Oman til Saudi-Arabien i Det Røde Hav. Den yemenske Houthi-oprørere har taget skylden.
Den Iran-støttede oprørsgruppe Houthi-bevægelse fra Yemen fortsætter sine angreb mod skibstrafikken i Det Røde Hav. Torsdag formiddag gik det ud over Maersks containerskib Maersk Gibraltar, der blev forsøgt beskudt med et missil. Det bekræfter rederiet overfor DR.
Til al held ramte missilet dog 50 meter ved siden af, og både skib og besætning er således i god behold.
Angrebet fandt sted i Det Røde Hav, hvor Maersk Gibraltar passerede under sejlads fra Oman mod Saudi-Arabien, og torsdag aften lød meldingen, at oprørsgruppen Houthi-bevægelsen, som har kontrol over store dele af det nordlige Yemen, har taget skylden for angrebet på Maersk-skibet.
Det Røde Hav er over de seneste uger blevet ramt af flere angreb fra trusler fra den Iran-støttede oprørsgruppe Houthi-bevægelsen. Så sent som i weekenden sendte oprørerne en trussel mod den samlede skibsfart om, at alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel – uanset flaget, som skibet sejler under, og uanset hvem der ejer det – vil blive angrebet.
“Hvis Gazastriben ikke modtager den mad og medicin, der er brug for, vil alle skibe i Det Røde Hav, der er på vej til Israel, uanset deres nationalitet blive mål for vores væbnede styrker,” lød den voldvomme trussel.
Meldingen, der altså skal udvise støtte til Palestina, kommer kun cirka tre uger efter det britisk-ejede fragtskib Galaxy Leader blev kapret under sejlads i Det Røde Hav. Ved den lejlighed blev i alt 25 besætningsmedlemmer fra Bulgarien, Ukraine, Mexico, Rumænien og Filippinerne tilbageholdt.
Se den skræmmende video: Her kapres fragtskib i Det Røde Hav
Seneste angreb fandt sted for blot få dage siden, hvor det norske tankskib Strinda – ligesom Maersk Gibraltar – blev udsat for et missilangreb. Her lykkedes det dog for oprørsgruppen at ramme skibet, hvilket forårsagede både ødelæggelser og en brand, omend alle besætningsmedlemmer slap uskadte fra angrebet.