A.P. Møller Fonden støtter initiativ med 17 millioner

”Alt for mange unge kommer i klemme i uddannelsessystemet, som i dag er meget uoverskueligt og svært at finde rundt i. Det betyder, at alt for mange ikke vælger det, der egentlig passer dem bedst. Derfor er vi utroligt glade for, at A.P. Møller Fonden støtter op om initiativet og gør udvikling af helt nye metoder muligt,” siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune og formand for bestyrelsen i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse, og halvdelen falder fra inden for det første år. Det er en katastrofe for såvel den enkelte unge som for Danmark som helhed. Udviklingen skal vendes, og headspace vil bidrage med ’Hvad kan jeg blive?’, som er et online uddannelsesunivers, der giver unge mulighed for at koble deres interesser og kompetencer med konkrete forslag til erhvervsuddannelse. Det vil øge unges træfsikkerhed. Samtidig er præsentationen af flere end 240 uddannelser konkret og attraktiv. Det skal åbne flere unges øjne for mulighederne med en erhvervsuddannelse.

”headspace hjælper unge til at finde sig selv igen. Med A.P. Møller Fondens uvurderlige støtte kan vi nu servicere verdens bedste ungdom med relevant og opdateret viden om de flere hundrede muligheder for faglig uddannelse. Ad den vej kan vi få flere til at træffe anderledes valg og trives bedre. Det er virkelig rettidig omhu,” siger Poul Nyrup Rasmussen, protektor og tidligere statsminister. Han stiftede i 2013 headspace, der i dag er landsdækkende og tilbyder gratis, personlig rådgivning til 12-25-årige, som har brug for nogen at tale med.

Prototypen til ’Hvad kan jeg blive?’ er online. Den er lavet med støtte fra arbejdsmarkedets parter. Den nye omfattende støtte fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt at udvikle, færdiggøre og implementere det nye banebrydende uddannelsesunivers. Ambitionen er at lave uddannelsesvejledning og inspiration, som er relevant for unge. Det sker i tæt samarbejde med flere tusinde unge medudviklere.

Baggrunden for initiativet er dystre tal, der vidner om et skævt uddannelsessystem med store negative konsekvenser for erhvervslivet. Fx har en tredjedel af arbejdsstyrken ikke de kompetencer, som danske virksomheder har brug for. Flere end 20 procent af unge 25-årige har ikke en kompetencegivende uddannelse, og tre ud af fire unge, der som 25-årige ikke har andet end grundskole, har i snit brugt 1¾ år på en eller flere ungdomsuddannelser uden at gennemføre. Trods gentagne forsøg går udviklingen den forkerte vej: Danmark vil i 2030 mangle knap 100.000 faglærte.

Samtidig mistrives cirka 20 procent af hver ny ungdomsårgang mentalt, ofte med den konsekvens, at den unge falder ud af uddannelse. Endelig har antallet af udsatte unge på uddannelseshjælp i mange år konstant været omkring 60.000.