Maritime Stars: Sådan foregår pitcharrangementet
Pitcharrangementet i årets udgave af Maritime Stars er nu officielt skudt i gang. Fra GrowALL’s iværksætterhus i Aalborg er alle finalisterne i dag samlet for på skift at pitche deres maritime idéer til 24 fyrtårnsvirksomheder i den maritime branche.
Som i TV-programmet Løvens Hule skal virksomheder præsentere deres maritime idéer for panelet der blandt andet består af Maersk Tankers, DFDS, MAN Energy Solutions og mange, mange flere af industriens sværvægtere, som hver især giver point for idé, virksomhedsplan og pitch.
De fem iværksættere, som får flest point sikrer sig titlen som Maritime Stars og får muligheden for at deltage i et unikt udviklingsprogram.
På grund af coronarestiktionerne er dette års pitcharrangement stærks reduceret, så kun iværksætterne er fysisk tilstede i Aalborg. Herfra bliver deltagerne filmet, og de 24 fyrtårnsvirksomheder følger dagen igennem med på en livestream fra Limfjordsbyen.