Dansk havne-robot forbereder eksporteventyr

Fra venstre stifter og CTO Mads Bendt, Lars Hee Hansen, CCO, investor og CEO Niels Jul Jacobsen samt Søren Tordenskjold, produktionschef. Foto: Capra Robotics
Fra venstre stifter og CTO Mads Bendt, Lars Hee Hansen, CCO, investor og CEO Niels Jul Jacobsen samt Søren Tordenskjold, produktionschef.

Aarhusianske Capra Robotics, der varetager rutinemæssig inspektion på danske havne, scalerer nu virksomheden op, så den er toptunet til global ekspansion.

Offentliggjort

Den aarhusianske virksomhed Capra Robotics, der med sine agile robotter rutinemæssig varetager inspektion på danske havne i samarbejde med G4S og Lorenz Technology, scalerer nu virksomheden op, så den er toptunet til global ekspansion. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det sker blandt andet med rekruttering af to stærke industriprofiler, der medbringer erfaringer fra internationale selskaber som Vestas, Kyocera Unimerco, Siemens og K. Hartwall. Capra Robotics medstifter Niels Jul Jacobsen, har nemlig håndplukket Søren Tordenskjold Larsen som produktionschef og Lars Hee Hansen som både CCO og ny investor i robotselskabet.

”Jeg ser et kæmpe potentiale for, at vores robotter også kan gøre en stor forskel i mange andre lande, ikke mindst inden for inspektion og monitorering af store områder. Derfor udvider vi nu med de største markeder i Europa i form af Tyskland, Frankrig,” siger Niels Jul Jacobsen.

Han forventer, at Capra Robotics i 2021 samlet vil lande ordrer på et tocifret antal robotter, mens 2022-målet er en tredobling af dette års salgsvolumen. Til at lede salgsarbejdet har Capra Robotics netop ansat CCO Lars Hee Hansen med et CV spækket med international salgserfaring.

”Capra-robotten er simpelthen et produkt, der slår benene væk under en, når man ser det første gang. Den kan med sin manøvredygtighed og sin rækkevidde på 100 kilometer løse en masse reelle udfordringer og praktiske behov, som giver det en rigtig god business case, ikke mindst til inspektion af store anlæg og områder som havne, lufthavnsanlæg, logistikterminaler, byggepladser og lignende, siger Lars Hee Hansen, der glæder sig til at åbne verdens øjne for Capras patenterede robotter, når han skal indgå aftaler med et netværk af facility management partnere i resten af verden,” siger CCO Lars Hee Hansen.

Lige nu finpudser udviklerne hos Capra Robotics på deres robotmodel, som kommer på markedet i august 2021. Capra Robotics’ robotter er kendetegnet ved at være ekstremt manøvredygtige og agile, hvilket ikke ses tilsvarende fra andre robotudbydere på markedet.

Se hvor agil den fikse robot er i videoen her

Powered by Labrador CMS