Ny krydstogtrekord i Danmarks største havn

Viking Venus. Foto: Aarhus Havn / LinkedIn
Viking Venus.

Aarhus Havn har sat endnu en rekord. Krydstogtanløb nummer 43 i år var nemlig en realitet, da Danmarks største havn i sidste uge fik besøg af krydstogtskibet Viking Venus.

Offentliggjort

Der blev skrevet historie i Aarhus, da byens havn i sidste uge fik besøg af krydstogtskibet Viking Venus. Anløbet af det store passagerskib var nemlig nummer 43 i år, og det er helt ekseptionelt for Danmarks største havn.

“Det er altid en stor fornøjelse at byde krydstogtskibe velkommen i Aarhus Havn. For det betyder, at flere får mulighed for at udforske vores by. Vi oplever, at flere og flere krydstogtskibe vælger Aarhus Havn og byen til. Det glæder vi os selvfølgelig over,” siger Morten Kusk, der er Commerciel Manager.

Tillige var besøget Viking Venus’ første på Aarhus Havn, og derfor blev der traditionen tro afholdt en plague-ceremoni, hvor der blev udvekslet segl med hinanden.

Fra 2023 kan Viking Venus og de andre krydstogtskibe, der anløber Aarhus Havn, koble sig til vores nye landstrømsanlæg. Det betyder, at Aarhus som den første havn i Danmark kan tilbyde et reelt grønnere alternativ til dieselmotorerne.

Viking Venus.
Powered by Labrador CMS