Aarhus Havn tager imod ny slæbebåd
Efter en 17 dage lang sejlands kunne Aarhus Havn tirsdag formiddag tage imod den nye slæbebåd Hermes.
Efter 17 dages nonstop sejlads fra Tyrkiet kunne Aarhus Havn tirsdag formiddag endelig tage imod havnens nye bugserbåd Hermes. Det skete med en velkomsthilsen bestående af næsten alle de faste skibe i Bassin 1 i Aarhus’ inderhavn.
Den nye slæbebåd, der har kostet godt 45 millioner kroner, er blevet bygget på det tyskiske værft Uzmar Shipbuilding og kan trække hele 65 ton pæletræk.
Fremover vil Aarhus Havn desuden kunne assistere Østjyllands Brandvæsen fra vandsiden med den nye bugserbåd, idet Hermes er leveret med et brandsprøjtesystem.
Aarhus Havns anden bugserbåde, Aros, fortsætter som hidtil sit arbejde i havnen, og den skal således anvendes sammen med den nye bugserbåd i de tilfælde, hvor der er brug for to bugserbåde ved ind- og udsejling af havnen.