Britisk militærfartøj angrebet i Adenbugten

Foto: UKMTO / Twitter

Et britisk militærfartøj er fredag blevet beskudt under sejlads i Adenbugten syd for Yemen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere skud er fredag affyret mod et britisk militærfartøj i Adenbugten syd for Yemen. Det oplyser United Kingdom Marine Transport Operation (UKMTO) på det sociale medie Twitter.

Ifølge militærorganisationen, der yder støtte til skibe på tværs af Mellemøsten, skete angrebet ud for Nishtun, Yemen, nær grænsen til nabolandet Oman, hvor tre både angiveligt jagtede det britiske fartøj og altså affyrede adskillige skud.

Hverken UKMTO eller det britiske militær har oplyst yderligere om angrebet, ligesom det heller ikke er oplyst, hvilket britisk fartøj, der er tale om.

Fragtskib kapret af oprørere ud for Yemens kyst

Adenbugten er en afgørende rute for den global skibstrafik men har i de seneste år været hårdt plaget af angreb fra først somaliske pirater og senest deltagere i Yemens borgerkrig.

Her har de såkaldte Houthi-oprørere, der får opbakning fra Iran, siden 2014 kæmpet mod Yemens FN-anerkendte regering, hvor en saudi-arabisk ledet koalition siden 2015 har forsøgt at hjælpe regeringen med at bekæmpe Houthierne ved blandt andet at bombe landet.

Voldsom advarsel: Høj risiko for angreb mod skibstrafikken

Borgerkrigen har dog spredt sig ud i Adenbugten, hvor parterne blandt andet bruger søminer og undervandsdroner med bomber, ligesom flere skibe i de senere år er blevet angrebet – ofte under påskud at være lastet med våben.

UKMTO WARNING 001/APR/23

ATTACK

UKMTO have received a report of a vessel under attack in position 1531.838N 05213.688 (18NM south of Nishtun, Yemen). Shots fired at vessel, 3 boats with 3-4 POB on each.https://t.co/a6eYax4Zi0#MaritimeSecurity #MarSec pic.twitter.com/PvKXSCPRTb

Powered by Labrador CMS