Georg Stage afmønstrer – skoleskibets fremtid uklar

Georg Stages afmønstringen foregår i de traditionelle uniformer. Foto: Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stages afmønstringen foregår i de traditionelle uniformer.

På fredag afmønstrer Georg Stages elever fra efterårstogtet 2021. Det sker ved skibets kajplads på Nyholm klokken 12.00. Det er uvist, hvor meget skibet skal sejle næste år.

Offentliggjort

Fredag afmønstrer Georg Stages elever fra efterårstogtet 2021. Det sker ved en ceremoni på skibets kajplads på Nyholm, P. Løwenørns Allé klokken 12.00.

Afmønstringen begynder klokken 12.00, og ceremonien omfatter blandt andet, at eleverne stiller op i de traditionelle uniformer, der i hovedtræk er uændret siden 1882, kaptajnens tale samt overrækkelse af flidspræmier og diplomer.

Efter afmønstringen bliver skibet pakket ned for vinteren, og det vides endnu ikke, hvor meget det skal sejle næste år, et eller to togter. Det vil de kommende finanslovsforhandlinger bestemme, og i værste fald kommer skibet til at ligge stille ved kaj hele andet halvår af 2022.

Afslutningen foregår på skibet, og offentligheden har som udgangspunkt ikke adgang, men det er muligt at observere fra kajen. Dog skal alle holde afstand og være opmærksomme på gældende corona-restriktioner.

Powered by Labrador CMS