Historisk! Ni personer dømt for pirateri
Ni personer er for første gang dømt i en sag om pirateri ved en retssag i det afrikanske land Togo.
Ni afrikanske mænd, der forsøgte at kapre tankskibet G-Dona 1 i løbet af natten til den 1. maj 2019, er som de første nogensinde blevet dømt for pirateri ved en ressag i det afrikanske land Togo.
I alt var ti personer under anklage, men den ene – en mand fra Togo – blev frikendt af domstolen. Så nemt gik det ikke for de andre, hvor syv nigerianere og en togoleser fik straffe på mellem 12 og 15 års fængsel. Den sidste dømte – en mand fra Ghana, der endnu er på flugt fra myndighederne – blev dømt in absentia – og står til 20 års fængsel, når han bliver fanget.
”Folk skal forstå, at pirateri og væbnet røveri til søs vil blive straffet, og overfor disse lovovertrædelser til søs vil vi være kompromisløse,” lød det efter den historiske dom fra anklager Kodjo Gnambi Garba.