Analyse – Pirateri er stadig største trussel mod civil skibsfart

Den netop offentliggjorte rapport fra Den sikkerhedspolitiske analysegruppe er alvorlig læsning. Geopolitikken er for alvor kommet tilbage, den verdensorden, som har leveret fred og velstand, er i forandring, og vi kan se ind i et jerntæppe, som igen sænker sig mellem øst og vest.

Rapporten går i dybden med en lang række sikkerhedspolitiske spørgsmål frem mod 2035, herunder også sikkerheden for skibsfarten, hvor det konkluderes, at pirattruslen mod handelsflåden fortsat består især i Guineabugten og ved Afrikas Horn.

Rapporten skal være med til at danne grundlaget for de kommende forhandlinger om forsvarsforliget, og Danske Rederier har siddet med i følgegruppen under udarbejdelsen af rapporten.

”Det er alvorlig læsning at dykke ned i den nye sikkerhedsrapport og læse om de nye trusler mod vores fælles sikkerhed. Jeg er glad for, at det står meget klart, at det er en national interesse fortsat at beskytte og investere ressourcer i at beskytte handelsruter og sikre fri sejlads. Der er ingen tvivl om, at Forsvarets kompetencer generelt vil blive mere efterspurgt de kommende år. Vi har en helt anden situation end for bare et år tilbage, og ressourcerne vil skulle prioriteres benhårdt. Det ændrer ikke ved, at vi også i fremtiden fra søfartens side har brug for Søværnet,” siger administrerende direktør for Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

”På det maritime område hæfter jeg mig ved, at det fortsat er pirateri, som er den største direkte trussel mod civil skibsfart. Vi har heldigvis været forskånet for piratangreb og forsøg på piratangreb mod danske skibe længe, men truslen består, og det er vigtigt at huske frem mod forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig,” siger Anne H. Steffensen.

I dag holder Danske Rederier, Udenrigsministeriet og Københavns Universitet seminar om maritim sikkerhed som en del af Danish Maritime Days. Her vil den nye rapport også blive debatteret.

Der er også fokus på navigationsfrihed for handelsflåden – altså muligheden for at sejle, hvor man ønsker og kunne planlægge ruter. Det blev eksempelvis udfordret, da Kina for nylig holdt militærøvelse i Taiwanstrædet og dermed lagde begrænsninger over nogle normalt farbare områder.

Det er forventningen, at der efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet vil være større efterspørgsel efter Danmark, når der holdes internationale navigationsfrihedsøvelser i eksempelvis Indo-Pacific.

”Vi ser frem mod forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig og bidrager gerne med ideer, ønsker og erfaringer fra både sejlads i nærområderne og fra langfart. Vi er en lille åben økonomi, som lever af at være en stærk søfarts- og handelsnation. Vi har behov for et styrket dansk forsvar som sikkerhed for vores søfarende i hele verden, og Danmark skal fortsat bruge ressourcer på antipirateri-indsatser. Et stærkt søværn er en af forudsætningerne for en stærk dansk handelsflåde,” siger Anne H. Steffensen.