Pirater kidnapper besætningsmedlemmer i Guineabugten

Arkivfoto
Arkivfoto

For anden gang på et år er et indtil videre unavngivet skib blevet angrebet af pirater. Flere besætningsmedlemmer er angiveligt blevet kidnappet.

Offentliggjort

For anden gang på et år er et indtil videre unavngivet skib blevet angrebet af pirater. Det oplyser sikkerhedsfirmaet Dryad Global.

Skibet var på vej til Lomé fra Libreville, da angrebet fra piraterne fandt sted omkring syv sømil sydøst for Agbami Terminalen i Nigeria.

Samme skib blev angrebet i 2020, hvor fem besætningsmedlemmer blev kidnappet fra skibet. Ifølge Dryad lykkedes det også denne gang for piraterne at kidnappe flere besætningsmedlemmer, men dette er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

Det angrebne skib er nu på vej i havn.

Powered by Labrador CMS