Se billederne: J.A. Rederiet bjærger sunket kutter
J.A. Rederiet har i weekenden bjærget kutteren Aggersøe, der i juli sank vest for Hirtshals.
J.A. Rederiet har i weekenden haft held til at bjærge kutteren Aggersøe, der natten til den 18. juli sank på en position 30 sømil vest for Hirtshals.
Bjærgningen blev gennemført ved hjælp af J.A. Rederiets nye bjærgnings-pram GM700 samt kranfartøjet Susanne A. Det oplyser de på deres facebookside.
Aggersøe løb ind i store problemer i juli, hvor fire besætningsmedlemmer var om bord på kutteren, da den pludselig udviklede slagside. Heldigvis blev alle fire reddet sikkert i land af en redningshelikopter.
Vraget af Aggersøe er nu bragt til Frederikshavn, hvor det skal skrottes når lasten er tømt.