Dansk rederi tager levering af syvende MR-tankskib
Det danske rederi Torm har taget levering af sit syvende ud af otte bestilte MR-tankskibe og samtidig forhøjet sin aktiekapital.
Det danske rederi Torm tager levering af det syvende ud af otte MR-produktankskibe fra Team Tankers. Samtidig forhøjer rederiet sin aktiekapital med 730.057 A-aktier. Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Produkttankerne, der alle er bygget i årene 2007 – 2012, betales med 82,5 millioner dollar i kontanter samt udstedelse af 5,97 millioner aktier, der er tegnet for at udligne et tildelt lånebevis på 6,7 millioner dollar i forbindelse med levering af det seneste skib.
Når sidste skib er overtaget fra Team Tankers, hvilket vil ske inden udgangen af tredje kvartal, vil Torm have øget sin flåde til 83 skibe.