Utroligt fund – Migranter fundet siddende på skibsror på olietanker

Foto: Salvamento Marítimo / Twitter

Tre blinde passagerer blev mandag fundet siddende på et skibsror på den maltesiske olietanker Althini II.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 11 dage lang sejlads fra Lagos i Nigeria mod Las Palmas i Spanien fik en overraskende slutning for den Malta-flagede olietanker Althini II, da tre blinde passagerer blev fundet siddende på skibsroret. Det skriver mediet CNN.

Redningsfolk fra den spanske kystvagt blev efterfølgende kaldt ud til redningsaktionen, hvor de kunne konstatere, at de tre blinde passagerer, der alle var stærkt nedkølede og dehydrerede, var migranter fra Nigeria.

Det vides dog ikke, om de tre mænd var med på hele den 11 dage lange tur på roret, der befinder sig få meter over havets overflade, men Althini II har ikke haft nogle stop undervejs mellem Nigeria og Spanien.

De tre migranter blev efter redningsaktionen sendt på to nærliggende hospitaler. Det er fortsat uvist, hvordan deres tilstand er.

La Salvamar Nunki ha rescatado esta tarde a tres polizones localizados en la pala del timón del buque Althini II, fondeado en entrediques del puerto de Las Palmas y procedente de Nigeria. Han sido trasladados al puerto y atendidos por servicios sanitarios. pic.twitter.com/1Ei1FieAV3

Powered by Labrador CMS