Norwegian Cruise Line forpligter sig til Net Zero-udledning i 2050
Norwegian Cruise Line Holdings Net Zero-ambition dækker både drift og værdikæde og styrker de samlede CO2-reduktionstiltag.
Det verdensomspændende krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line Holdings Ltd., der driver Norwegian Cruise Line, Oceania Cruises og Regent Seven Seas Cruises har netop offentliggjort en Net Zero-strategi for drivhusgasser inden 2050.
Strategien dækker både selskabets drift og værdikæde, og de forpligter sig nu til at udvikle reduktionsmål for drivhusgasser på kort og mellemlang sigt for at understøtte Net Zero. Ydermere udgiver Norwegian Cruise Line Holding sin første ’Task Force on Climate-related Finansial Disclosure’ (TCFD)-rapport, der giver stakeholders fuld gennemsigtighed.
“At nå Net Zero vil være en af selskabets mest skelsættende rejser. Vores Net Zero-ambition dækker hele værdikæden, og det er vores mål at vores partnere, herunder vores store netværk af globale leverandører, er med os og bidrager til denne transformationsrejse. Vi erkender, at rejsen vil være kompleks og kræve betydelig innovation og teknologiske fremskridt. Vi vil gøre vores del for at bidrage til overgangen til en global lav-emissionsøkonomi,” siger president og CEO for Norwegian Cruise Line Holdings Ltd., Frank Del Rio.
Selskabets Net Zero-ambition udvider og styrker den eksisterende klimahandlingsstrategi, som har tre fokusområder:
1) Reduktion af kulstofintensitet,
2) Investering i teknologi og udforskning af alternative brændstoffer
3) Implementering af et frivilligt CO2-kompensationsprogram.
Selskabet vil fortsat investere i muligheder for at reducere udledning i og udover egen flåde, i samarbejde med selskabets partnere samt i udvikling af ’best practice’. Sidste år forpligtede selskabet sig til at købe 3 millioner tons kuldioxid-ækvivalent (MTCO₂e) for at bidrage til selskabets dekarboniseringstiltag på kort sigt.
Et af de vigtigste midler til at nå Net Zero-målet er udviklingen af alternative brændstoffer samtidig med udvikling af tilhørende kritisk infrastruktur på globale destinationer, så alternative brændstoffer kan anvendes.
Norwegian Cruise Line Holding undersøger og udvikler aktivt for at identificere en alternativ brændstofkilde, der kan skaleres tilstrækkeligt. Blandt andet samarbejder man aktivt med motorfabrikanter og klassifikationsselskaber for at udvikle en sikker og effektiv retrofitting af eksisterende skibe til metanol.