Fremtidssikr dit skib med ammoniak

Der bruges masser af ammoniak på både danske og internationale skibe rundt omkring i verden, for til indfrysning af fisk er ammoniak typisk førstevalget. Helt anderledes er det til gengæld, når vi snakker køling af teknik- , opholds-og mandskabsrum. Her glimrer ammoniak stort set med sit totale fravær, men det skal ændres nu, i hvert fald hvis det står til køleproducenten Johnson Controls og Ocean Prawns, som derfor har indgået et samarbejde.

Samarbejdet resulterer nu i, at Ocean Prawns’ nye 82 meter lange og 18 meter brede rejetrawler, der snart er færdigbygget i Tyrkiet, ikke bare bruger ammoniak til indfrysning af de 1200 tons rejer, der er plads til, men også til at køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum, så de 35 mand om bord kan opholde sig i behagelige temperaturer.

En medvirkende årsag til, at rederiet vælger ammoniak nu er også at de sejler og lander fisk i Canada, hvor skrappe reguleringer på kølemidler træder i kraft allerede i 2024.

Johnson Controls er som den første virksomhed lykkedes med at have fået godkendt en standard HVAC ammoniakchiller til marinebrug, og den første af slagsen bliver altså nu installeret på rejetrawleren. Det glæder Johnson Controls’ Carsten Jensen, der er sales executive inden for marine, offshore og renewable.

“Folkene i Ocean Prawns er altid klar på at prøve noget nyt. De var blandt de første, der installerede robotter til pakning af fisk ombord, og da de konsekvent forsøger at mindske deres påvirkning af miljøet, var de straks med på ideen om at få installeret ammoniakchilleren,” siger Carsten Jensen.

Mens det er første gang, at en standardchiller er blevet godkendt til marinebrug, har Johnson Controls Marine i 2018 leveret HVAC ammoniak-systemer til frysetrawlerne Mrkus, ejet af rederiet QAJAC TRAWL, og Polar Natorralik, ejet af Polar Seafood.

Med den øgede fokus på PFAS er det nu tid til at udskifte de kemisk fremstillede produkter, der normalt bruges til køling af teknik-, mandskabs- og opholdsrum, med ammoniak.

I mange af de kemisk fremstillede kølemidler som HFC og HFO er der et højt indhold af PFAS.

På Global Warming-skalaen, som indikerer, hvor stor en effekt et givet stof har på ozonlaget, er CO2 udgangspunktet og har en værdi på en. Ammoniak har derimod en værdi på nul, da stoffet jo i forvejen findes i naturen, mens de kemiske fremstillede produkter typisk har en værdi på mellem 1000 – 2000.

Men ifølge Carsten Jensen er den mindskede miljøbelastning ikke den eneste fordel, man får ud af at udskifte de kemisk fremstillede stoffer med ammoniak. Han forklarer, at der typisk sker det, at et givet kemisk fremstillet kølemiddel typisk blot er i brug cirka 5 år, inden eksperter kommer frem til, at det pågældende kølemiddel har en meget negativ indflydelse på miljøet, hvorfor det skal udfases.

“Problemet er blot, at historien typisk gentager sig nogle år senere, når det nye kølemiddel, der skulle erstatte det miljøfarlige, så også bliver bedømt miljøfarligt, og så det skal det også udskiftes – noget der både tager tid og koster penge,” understreger Carsten Jensen.

Anderledes er det med ammoniakken

“Ammoniak findes i naturen, og det vil derfor aldrig kunne skade miljøet. Der vil derfor heller aldrig komme et krav om, at det vil skulle udskiftes som kølemiddel. Derfor er de skibe, der fremover vil benytte sig af ammoniak til køling, fremtidssikret i hele skibets levetid, og du vil kunne anløbe alle havne uden undtagelse i modsætning til skibe, der bruger nogle af de gamle kølemidler. De må nemlig ikke anløbe en række europæiske havne,” slår Carsten Jensen fast.

Men hvis alt omkring brug af ammoniak til køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum er entydigt positivt tangerende det rosenrøde, hvorfor er det så først nu, at det bliver taget i brug? Ifølge Carsten Jensen skyldes det nok flere ting.

“Det er generelt en meget konservativ branche i, så der går gerne lidt tid, inden man er klar til at prøve nye ting. Så er der det med lugten, for ammoniak lugter meget kraftigt og det får nok nogen til at afholde sig fra det, fordi de frygter udslip. Men man skal huske på, at mens køleanlægget til fisk bruger mange tons ammoniak, kræver et lille køleanlæg til opholdsrum med videre blot 19 kilo ammoniak.”

En anden ting, der ifølge Carsten Jensen kan have spillet ind, er kravet om at der skal laves en krængningstest, før et anlæg kan tages i brug.

“Den skal laves, så man er sikker på, at anlægget ikke stopper ved høj sø, og der skal påmonteres en stiver på chilleren, og det koster naturligvis alt sammen, og udsigten til den udgift har nok gjort afholdt en del fra at kaste sig ud i projektet.”

Men nu har Johnson Controls altså fået godkendt en standard chiller til marinebrug, og dermed slipper rederierne for at skulle igennem en godkendelsesprocedure med de udgifter, som det nu medfører, forklarer Carsten Jensen.

Og udgiften til at købe og installere standard chilleren er højere end andre more konventionelle anlæg – til gengæld er driften markant billigere.

“Så på den lange bane, er der en stor besparelse at hente, og så kan man samtidig glæde sig over ikke at belaste miljøet og glæde sig over, at man med sikkerhed på et tidspunkt ikke skal bruge penge, tid og kræfter på at udskifte/modificere et anlæg, fordi kølemidlet er blevet erklæret miljøfarligt,” siger Carsten Jensen og fortsætter:

“Så ved at investere i en standard chiller med ammoniak får du også en fremtidssikring af dit skib, og vi håber mange fra både fiskeindustrien og den maritime branche vil benytte sig af denne chance, så de ikke længere skal bekymre sig over, hvornår anlægget næste gang skal udskiftes, fordi kølemidleter blevet er erklæret miljøskadeligt. Ammoniak findes allerede i naturen, så det vil aldrig skulle udskiftes,” slår Carsten Jensen fast.

Du kan læse mere om Johnson Controls på deres hjemmeside her