Stor kundetilfredshed på Bornholmerfærgerne

Arkivfoto: Bornholmslinjen

Ny kundetilfredshedsundersøgelse viser, at passagererne har været meget tilfredse med deres rejse til og fra Bornholm i højsæsonen.

Offentliggjort

Coronapandemien har budt på en række udfordringer for færgetrafikken til og fra Bornholm. Alligevel viser den nyeste tilfredshedsmåling, at passagererne har været meget tilfredse med deres rejse. Der ses endda en lille stigning i tilfredsheden i forhold til højsæsonen 2020.

I perioden fra den 1. juli til den 31. juli 2021 har Analyse Danmark gennemført en kundetilfredshedsmåling for højsæson 2021 for Molslinjens færgebetjening af Bornholm.

Resultaterne viser en lille forbedring på fire ud af fem kategorier i forhold til tilsvarende måling for højsæson 2020. Der er sket et lille fald på to kategorier i forhold til den seneste måling for lavsæson 2021, mens de resterende tre kategorier er forblevet på samme niveau.

“Færgerne til og fra Bornholm er afgørende for bornholmerne og for turisterne. Igen i år har rigtig mange holdt ferie i Danmark, og her er Bornholm et meget populært valg. Derfor er det også glædeligt, at målingen viser en stor tilfredshed med rejsen, for det er et klart politisk krav, at turen til Bornholm skal være en god oplevelse,” siger transportminister Benny Engelbrecht.

Målingen viser, at Molslinjen A/S ligger på bodstrin nul ud af fem på alle målte kategorier

Powered by Labrador CMS