Uhyggelige billeder: Tankskib angrebet ud for Syrien
Tre personer meldes omkommet i det, der formodes at være et droneangreb på et iransk tankskib ud for Syriens kyst. Det oplyser det Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).
Ifølge den regeringskritiske britisk-baserede organisation Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) er et iransk tankskib blevet angrebet ud for den syriske kyst. Efterfølgende er en brand startet ombord på fartøjet, og mindst tre personer er blevet dræbt, herunder to besætningsmedlemmer.
“Vi ved ikke, om dette var et israelsk angreb,” siger leder af Sohr Rami Abdel Rahman og tilføjer, at tankskibet “kom fra Iran og ikke var langt fra byen Banias’ havn”.
Det står endnu ikke klart, hvorvidt angrebet er sket med drone eller missil, men ifølge det syriske medie SANA er der tale om et droneangreb, der kom fra retningen af Libanon.
Syriens har siden marts 2011 været ramt af en blodig borgerkrig, der udbrød, da en bøjge af demonstrationer med krav om demokrati skyllede ind over landet. Det var samtidig med, at det såkaldte arabiske forår fejede hen over den arabiske verden med krav om frihed og demokrati.
Syriens styres fortsat med hård hånd af præsident Bashar al-Assad, der af internationale menneskerettighedsorganisationer omtales som et diktatorisk regime.