Nyt undervisningsunivers skal vække de unges maritime interesse
Fra vikingeskibe til moderne metanolskibe og samhandel. Danske Rederier lancerer nu tre store læringsmaterialer, der skal styrke den maritime branches evne til at tiltrække fremtidens søfarts- og shippingpersonale.
Konkurrencen om fremtidens dygtige medarbejdere er stor, så der fornyet fokus på rekrutteringsindsatsen i Det Blå Danmark. Det er grunden til at Danske Rederier nu lancerer tre indsatser, der kombinerer viden, praktisk læring og spændende besøg. Indsatserne har et særligt fokus på at gøre det muligt for unge at udforske og forstå den maritime verden på en interaktiv og engagerende måde. Skriver Danske Rederier på sin hjemmeside.
“Vi skal åbne elevernes øjne for en del af Danmark, de måske ikke møder så ofte. Både fordi, det giver utroligt mange spændende indgange til at lære om sprog, historie og naturfaglige spørgsmål. Men også fordi, det kan vække deres nysgerrighed for et område med spændende jobs og uddannelsesmuligheder”. Siger Anne Panknin Kristensen, uddannelseschef, Danske Rederier.
Undervisningsmateriale, virtual reality og konkurrenceformat En af de mest markante initiativer er Skibsuniverset, som udgør den største indsats i forhold til antal elever og skoler. Skibsuniverset er et omfattende undervisningsmateriale med seks fag, der henvender sig til grundskolens 4. - 10. klasser. Sammen med undervisningsmaterialet lancerer Danske Rederier også et VR-univers, der skal gøre oplevelsen endnu mere autentisk og underholdende. Til HTX- og HHX-studierne er udviklet en årlig tilbagevendende ’shippinguge’, ”All hands on deck” som er et konkurrenceformat, hvor eleverne både lærer om maritime erhverv og samtidig udvikler deres samarbejdsevner.
“Det Maritime Oplevelsesunivers er et stærkt tilbud til lærere og elever. Det er engagerende og virkelighedsnært. Eleverne møder mennesker, der har søfart i blodet, og som har deres daglige gang ombord på skibe, taler engelsk med deres kolleger og skal sejle deres skib sikkert i havn. Vi glæder os rigtig meget til, at det kommer ud at leve på skolerne”, siger Anne Panknin Kristensen.
Med tre bevillinger fra henholdsvis A.P. Møller Fonden, Den Danske Maritime og NORDEN //Orient’s Fond.
Fakta om forløbene
· Danske Rederier står bag Skibsuniverset, som er lavet i samarbejde med lærings bureauet Forstå.
· Seks undervisningsforløb til både mellemtrin og udskoling i natur/teknik, naturfag, engelsk, samfundsfag og historie.
· Materialet er gratis tilgængeligt via uni-login på www.forstå.dk/skibsuniverset
· Det Virtuelle Skibsunivers er udviklet i samarbejde med virksomheden Virsabi.
· All hands on deck udvikles i samarbejde med bureauet CompanYoung og går i luften marts 2025.