Nyt år – nye midler til energiteknologiske projekter

Foto: Mary Ray / Unsplash

I 2022 er det igen muligt at søge om støtte til udvikling, demonstration og test af energiteknologiske løsninger gennem de nationale støtteprogrammer EUDP og Green Labs DK.

Offentliggjort

I 2022 er det igen muligt for virksomheder og forskere med fokus på grøn omstilling at søge om støtte til udvikling, demonstration og test af energiteknologiske løsninger gennem de nationale støtteprogrammer EUDP og Green Labs DK.

Bestyrelsen for programmerne har netop åbnet for ansøgere til den næste runde, der har frist for projektansøgere den 4. marts 2022.

”Vi ved, at nye klimateknologier skal levere en væsentlig del af den CO2-reduktionen på 70 procent, vi i Danmark skal nå i 2030. Derfor håber vi på at se en lang række innovative ansøgninger i 2022, så vi forlænger den interesse for grøn innovation, som vi så i 2021, hvor interessen for at søge EUDP-støtte var historisk høj,” siger Anne Grete Holmsgaard, bestyrelsesformand for EUDP.

I 2021 blev der ved to ansøgningsrunder til EUDP samlet set søgt om tilskud for 2,1 mia. kroner.

Powered by Labrador CMS