Skibsejere bibeholder mulighed for at begrænse sit ansvar
Taber et skib pludselig olie eller benzin i internationalt farvand, så har skibsejeren ansvaret for forureningsulykken, men ejeren kan begrænse sit ansvar, selvom der er begået fejl af eksempelvis skibsføreren eller besætningsmedlemmer.
Det er ejeren af skibet, som har ansvaret ved en forureningsulykke. Det fastslog FN’s internationale søfartsorganisation IMO fredag.
IMO’s juridiske komité er blevet enige om en række internationale anbefalinger, som skal tydeliggøre de principper, som ligger til grund for IMO´s søretslige konventioner om ansvar og forsikring.
Det er meget positivt, mener Danske Rederier. For anbefalingerne kan nemlig afhjælpe at reglerne på området bliver tolket forskelligt, og man undgår derved de stridigheder, som kan opstå i forbindelse med udbetaling af erstatninger efter en forureningsulykke.
”Det er vigtigt, at skader, som følger af for eksempel en olieulykke, bliver dækket gennem et internationalt ansvarssystem, hvor det er ejeren, som har ansvaret. På den måde sikrer man, at det som udgangspunkt er de bredeste skuldre, som løfter ansvaret,” lyder det fra Henriette Ingvardsen, erhvervsjuridisk chef i Danske Rederier.
”Derudover fastholdes det nu også internationalt, at ejeren har mulighed for at begrænse sit ansvar, hvis denne ikke har handlet forsætligt eller meget groft uagtsomt. Det er rigtig vigtigt, for det betyder, at ejeren får mulighed for at tegne en forsikring til at dække skaderne. Så på den måde er både den søfarende og ejeren godt stillet, hvis uheldet er ude,” siger hun.
Ved en resolution på området understreger IMO´s juridiske komité vigtigheden i en fælles international tolkning, som ellers kan have alvorlige konsekvenser for både søfarende og skibsejere.
”Det er vigtigt, at strukturen bibeholdes og fortolkes ensartet internationalt, så de involverede har samme rettigheder hvor og hvordan ulykken opstår. En international resolution er et vigtigt værktøj for nationale domstole, når de skal vurdere forureningssager,” siger Henriette Ingvardsen.
Derudover var der også enighed om de nuværende krav til at indsamle informationer, som skal bidrage til at vurdere beløbsgrænser, er tilstrækkelige.
På dagsordenen for den juridiske komite sommermøde var også de efterladte søfarendes rettigheder. Forslaget om en økonomisk fond til efterladte søfarende blev ikke vedtaget, og det er stadig de nuværende forpligtigelser, som gælder, hvor det er et flagstatsansvar, mens rettighederne fortsat er sikret gennem Maritime Labour Convention 2006. Der var dog enighed om at arbejde videre på at undersøge, hvordan efterladte søfarendes rettigheder sikres bedst muligt i praksis.
På mødet blev komitéen også enige om at understøtte tiltroen til et skibs flag. Det sker i form af en række værktøjer gennem en resolution. Skibets flag er vigtigt, da nationaliteten på flaget afgør, hvilken domstolsmyndighed skibet tilhører, samt om skibet opfylder internationale regler.
Derudover opfordrede IMO’s generalsekretær også både flagstater og kyststater til at betragte søfarende som ”key workers” i lyset af den nuværende COVID-19 situation.
Mødet i IMO´s juridiske komité fandt sted fra mandag den 26. juli til fredag den 30. juli 2021.
